Showing posts with label National Geographic. Show all posts
Showing posts with label National Geographic. Show all posts

February 26, 2008

Katastrofer og lyksalighed.....


What's up med National Geographic's kampagne mod flyrejser? Nu har de i månedsvis kørt "Berømte flystyrt", "Crash-tests", "Sekunder før katastofen" etc. Udsendelser med minutiøs gennemgang af div ulykker, gerne med "re-enactments! - med et utal af  b-skuepillere, som får smør på brødet, ved at uhe, åhe og Tivoli-skrige sig igennem 50 min. tv.film optaget med håndholdt kamera...!?!  Hvad er de ude på ? At vi alle skal ha' flyskræk og tygge på valium i stedet for de sædvanlige bolcher? - Bliver de sponse't af medicinalfirma ? Forsikringsselskaber?
(Bare vent til de får filmatiseret den her: Co-pilot døde i luften!)


                                                                            ~*~ *~*~

Jeg holder ellers meget af National Geographic ! -
Siden jeg som barn, var med på ødegård.  -Når kedsomheden blev næsten mortal, sneg jeg mig over til vores nærmeste nabo; Svenn.
 Han boede alene på fædrene gård, med store lyse rum, der stod som for hundrede år siden. Moderens store trævæv og de gamle almue møbler... Alt dækket af plastic i tyste, aflukkede værelser.
 Men i Svenn's stue var der liv. Langs alle vægge i en halvmeters højde, lå Svenn's absolut eneste luxus: Mange års abonnement af "National Geographic Magazine" i ubrudt rækkefølge siden 1949- Han kunne ikke læse engelsk, men så på billeder... og det forenede os i små, private øjeblikke:
 En gammel skovhugger og en 8-9 årig pige; som på milde sommereftermiddage i Skåne, sammen sad og kiggede på storslåede billeder af Arizonas røde klippeformationer.