March 30, 2008

Iraq og Alice in Wonderland....


Fredag eftermiddag, lige ved lukketid hørte jeg  i 'Orientering' - iøvrigt et af mine yndlingsprogrammer på Dr Radio's P1; Den mest journalistisk vederkvægende reportage, jeg har hørt længe! [Der er vist knapt noget andet ord, der 'dater' een,meget som; 'vederkvægende'] Den både meget udskældte og roste, prøv at Google navnet; Lars Møller-Rasmussen fik mig til at gå i stå midt i lukketiden for at høre hans reportage fra borgerkrigen i Irak, eller hva' Politiken kalder de interne kampe i Basra og det som vi bliver fortalt er den sandfærdige udlægning! Men som iflg. Møller-Rasmussen er lige så fantasifuldt som Lewis Caroll's;"Alice i Eventyrland" (Hele Møller-Rasmussens indslag Kan høres her!! )
 Hurra for anderledes og modig journalistik med
 et swingende flow !   

Begær og uvidenhed gør blind! #2





¡¡UPDATE!!

Kan I huske Svanen Petra? Som forlod sit livs kærlighed til fordel for en svane af kød og blod? 

Petra er nu blevet forladt af 'Paul' som fløj sin vej, da han lærte Petra rigtigt at kende!
Ulykkelige Petra er så blevet genforenet med sin exkæreste; den deporterede Pedalsvane, 
der med den sande kærligheds barmhjertighed, ikke bærer nag over Petras eskapader,
 men har taget hende til sig, som om intet var hændt...
Nu hvor de kan sejle deres egen sø - sammen!

Hvad kan man lære af dén historie?
[Se iøvrigt indlæg d.21.3]

En masse sjæle, samme tanke!




Med stor risiko for at gentage mig selv;

"At boykotte OL ville måske ha' en vis effekt, hvis ALLE de inviterede statsledere, royale gæster, celebrities etc bliver væk inkl TV ! Og kun idrætsfolkene kom! (De har jo trods alt knoklet i de sidste 4 år, for muligvis at få lov til at stå på en malet krydsfinerboks, med noget hiphop/Rapper-agtigt bijouteri om halsen, imens deres lands nationalhymne bliver massakreret til ukendelighed af det lokale hornorkester! ) Men dét vil aldrig komme til at ske, det kan selv jeg (indlæg fra igår) se!" 
Citat fra mit indlæg d.28.3

Så det glæder mig voldsomt, at nogle politikere rundt omkring har tænkt den samme tanke, lige bortset fra vores egen regering, sæføli'!- Men dét ville også være ret scary, hvis vi tænkte ens, Fogh og jeg! - Da jeg ikke skal til OL, men til Cambodia, har jeg sendt et brev til Kinas 'Premier Old Man'; Wen Jiabao , hvor jeg bad om at Kina løslader alle deres fængslede journalister og indfører ytringsfrihed for alle!  Ikke at det har nogen virkning, men så har jeg da også gjort noget; Ala at slukke for lyset i en time i går.

March 29, 2008

Er der stadig noget der hedder kalkérpapir?




Flere gange har jeg undret mig over 'Politiken'/Web udgavens udvalg af "nyheder" - og fik jeg så min mistanke slået fast... Da der i Danmark ikke er nyheder nok, læser man simpelthen andre aviser's websider, tager de artikler man mener har en vis nyheds værdi (Hvilket nogle gange går lidt trægt -se tidligere indlæg ang Hillary Clintons fantasifulde udgave af en Bosnien tur - hvor jeg faktisk var hurtigere til at "stjæle" end Pol!) eller fordi historien er sjov, menneskelig osv. Poltikens redaktion har en vis forkærlighed for den britiske avis The Guardian's historier  - og det er jo fint nok! 'Nyheder' er sin natur en form for kædereaktion ! Men at tage en artikel og oversætte den ord for ord, uden at tilsætte den noget som helst af sit eget og uden kildeangivelse på selve teksten, se dét forstår jeg ikke!! Hvis jeg gjorde det og udgav det på papir, ville det være teksttyveri eller hva sådan noget nu hedder og jeg ville få en retsag på halsen! 
At disse "oversættelser" så ofte bliver til rigtigt dårligt dansk er en helt anden historie og næppe en nyhed; "omstillingsbordet smeltede ned...." !!!!??!!

 Se f.eks gårsdagens artikel om en stakkels nyhedsoplæser. som begyndte at fnise under oplæsning af en nekrolog og tilsidst næsten blev kvalt af grin, så en kollega må tage over.
 Politikens version: Her
og The Guardian's ditto

Ps; Men 'Politiken' skal da også ha' ros! Deres 'Ping' service er fantastisk! Især hvis man står og mangler lidt opmærksomhed til sin Blog! Bare skriv noget, der kan linkes til en eller flere artikler i avisen's webudgave og voila.....!

Livet i slowmotion












Det er
 morgen, jeg fylder sukkeret på kaffen, istedet for i den tomme sukkerskål, for så at brænde tungen på den skoldhede drik. Da jeg skal stige på bussen, bliver jeg nærmest kørt ned af en bølge af cyklister som med dræbende blikke, ikke har tid til at vente til, jeg får krydset cykelstien. Min mentale sigtbarhed er ringe og  bilernes gule lygter kan ikke afklare min omtågede tilstand. Den eneste rene tanke, som jeg er istand til at iværksætte;"Det går for langsomt" 

Tiden dikterer Fart. 
Har I bemærket hvor hurtigt mennesker under 25 taler?  Er det fordi, man skal nå at aflevere sit budskab inden man bliver afbrudt ?
Alt skal helst være sket/gjort/følt igår; Hvis hurtigt er godt, så må dobbelt så hurtigt være ja, dobbelt så godt, men kan sjælen følge med ?
Her er det at 'Langsommeligheds Guruen' ; Carl Honoré kommer ind i billedet  - For som han siger; At når selv den øjeblikkelige belønning -'Instant gratification' tager for lang tid, så er den gal! - Og lige pludselig kan min bror og andre med ham, som altid har hørt bebrejdelsen i;"Nu er han jo ikke den hurtigste knallert på havnen" tage det helt roligt, som de nu plejer - For de har det åbenbart med som vuggegave, dét som vi andre lynkinesere, skal læse os til i "In the praise of  Slow" For ikke helt af brænde ud og af - alt for kvikt!

-  Prøv at hør' hva' manden har at sige, hvis du har tid ! Det har været "life changing" for mange!
     


[Hans bøger kan også købes på dansk hos Saxo]

March 28, 2008

Når Storebror & Søster ser, hører OG handler!


Hvorfor ikke nedlægge FN med det samme ? Ingen hører rigtigt efter længere.... I Myanmar bliver FN's forhandler ydmyget og sendt hjem med uforrettet sag, imens munkene flygter ud af klostrene...  Kina couldn't care less, Bush gik ind i Irak på trods og Israel bygger lystigt nye bebyggelser på den besatte vestbred, selvom FN bad dem så mindeligt om at la' være.
 Sverige blæser alle FN bekymringer og anmodninger af H... nå, nej det' Irak til og er nu begyndt at tvangshjemsende Irakiske asylansøgere; Tilbage hvor de kom fra, eller næsten ! - For det handler selvfølgelig om Nordirakiske flygtninge og Nordirak anerkender ikke den aftale Sverige har indgået med Iraks regering, så de i, efter mange år i lejre nedbrudte mennesker, bliver vippet af i Bagdad, Verdens sikreste hovedstad! Folk må så selv komme videre derfra ! (Hvad er det nu det koster, at køre fra Bagdads lufthavn og til den grønne zone? Den farligste og dyreste taxiride i verdenen!) Det er sådan en aftale Danmark skeler til og derfor har begået den smalle aftale kun med Dansk Folkeparti. [Se iøvrigt Indlæg fra igår d.26.3]
Jeg ska' nok la' vær' med, at komme ind på FN i Ex-Yougoslavien under krigen, hvor forskellen på 'Fredsbevarende' og 'Fredsskabende' blev fatal for mange Bosniere...Eller hva' med Afrika? Congo? Zimbabwe? Etc etc...

FN er blevet en tandløs gammel moster, en dyr én af slagsen. Istedet for en aktiv, stærk og beskyttende storebror, istand til at sætte sig i respekt, når det gælder at se efter de små, som bliver moppet/banket at de store!  Det er måske på tide, at omstrukturere og gentænke denne mastodont...? Der sker det, som med andre dinosaurer, at de uddør med tiden.. pga for meget krop og for lidt hoved....!

FN er meget stille omkring Kina i Tibet, eller rettere; Alle verdens lande er ret stille, Kina er en major powerplayer til forskel fra Myanmar/Burma f.eks. - Hvis man ser bort fra et par anmodninger og et par "Vi bryder os altså ikke om at I ...... osv" - Hvilket har den samme effekt som;                                                           Ja, ingenting!

 Så er det sør'me heldigt; At der stadig eksisterer oldschool journalister; Det er dem som tager ud og søger historierne, istedet for at søge læsernes gunst og gi' dem hva' de tror de gerne vil ha'! (Se Ekstra Bladets forside!)
 Nogle af disse journalister rapporterer fra f.eks Burma eller Tibet, eller i det mindste forsøger at rapporteresom det kan ses på denne britiske video fra Kina. Nogen gange er det nok; kun at være tilstede, når trængte og modige folk/munke i afmagt, råber sandheden for vindene med håbet om, at nogen vil høre deres nødskrig, udover deres vogtere og bødler.
 [Link til video med grædene munke, som giver deres version af situationen i Tibet!]

 Måske FN, eller rettere; Den velfærdsfede del af verdens lande vil tage hænderne væk fra ørene, munden, øjnene og pengepungen. Istedet for at flagre lidt med pegefingren uden nogen mærkbare forandringer iøvrigt. 
At boykotte OL ville måske ha' en vis effekt, hvis ALLE de inviterede statsledere, royale gæster, celebrities etc bliver væk inkl TV ! Og kun idrætsfolkene kom! (De har jo trods alt knoklet i de sidste 4 år, for muligvis at få lov til at stå på en malet krydsfinerboks, med noget hiphop/Rapper-agtigt bijouteri om halsen, imens deres lands nationalhymne bliver massakreret til ukendelighed af det lokale hornorkester! ) Men dét vil aldrig komme til at ske, det kan selv jeg (Se indlæg fra igår) se!

 
Når politikernes eneste svar på volden i gaderne er ; At nu skal alle udlændinge smides ud, hvis de bærer ulovligt våben - Hva' skal vi så stille op med tre pæredanske drenge og deres baseballbat, pistoler, danske værdier og en enkelt økse?

 Vi kan selv være 'Storebroren' med overskuddet til at passe på 'de små '
 "VI" er helt almindelige mennesker, som har fået meget mere end nok......!

March 27, 2008

Stop the Clash of Civilizations


Vinder af YouTube Video Awards 2007 i kat. "Politics"

March 26, 2008

Slut Prut Forbudt!






Måske er jeg en gammel gøgler, en lallende jubel-hippie og en naiv politisk novice, men det hjælper ikke på humøret! Til trods for, at jeg i disse dage 'snolder' for ca 100,-kr blomste-ugentligt og tænder flere stearinlys hver aften, har det længe, ikke været mig muligt, at finde blot kanten af et naturligt smil ...
 Jeg er  helt klar over, at hvis jeg gerne vil beholde mine små 200 Bloglæsere, [ja, stoltheden er åbenlys!] skal jeg smide humor, ironi eller måske allerhelst lidt bidende sort sarkasme på bordet... 
Det er den ondelyneme svært! 
  Det er nemlig fuldstændigt ligegyldigt hvad debatten handler om og fuldstændigt ligegldigt hvilket parti, der bringer det på banen. Standard svaret på alle bønner. Standard løsningen på alle mulige og umulige, tænkte og reelle situationer ; 
        - Lige fra lumre politikere over Livgardens 350 årige Grønne faner til afviste asylsøgere;

skal der nu; Strammes op, indskærpes, forbydes og smides ud!

 Garnet strammes! Det afkortes til der ikke længere, er snor nok for afvigelsen fra den slagne vej:  
Det er så helvedes svært at tænke, opponere, modsige, indsige; når man gisper efter luft..... 

Festen er slut, 
 overskudet og medmenneskeligheden
 blev smidt ud med gavepairet, 
kun bånd og atter bånd
 er tilbage.

March 25, 2008

In PET we trust!



Èn af de to 'administrativt udviste' Tunesere i "Muligt drab på tegner K.Westergaard's sagen" har nu endelig fået lov at tale med en journalist og fortæller bl.a. at han ikke er blevet afhørt og hans computer og papirer er ikke blevet undersøgt !!! Nu er jeg selvfølgelig ikke politi/juristuddannet, men er det grundigt politi arbejde? Kan dansk efterretning læse tanker ? - Altid at ha' ret og aldrig at tage fejl, uanset hvem, hvor og hvordan? Det sku' så være det absolut eneste efterretningsvæsen i verden, der har dét talent!
Chefen for PET, Jan Scharf ; "Det ville ikke give nogen mening at afhøre ham" !?! 
Bliver Tuneseren udvist på forlydender, von hörensagen , hearsay? Er det derfor at PET ikke behøvede at konfiskere hans computer?
De to Tunesere og 10 andre mennesker er, stadig iflg. PET, blevet fængslet, dømt og derefter udvist fra Danmark [eller venter på det]: Uden nogen form for rettergang! Ene og alene på PET's hemmeligstemplede bevisgrundlag.
 Måske er denne Tuneser fuld af løgn ? Måske er det justitsmord? 
 - Dét finder vi aldrig ud af!         
 [Men hvis Pet har en solid sag, hvorfor så ikke føre den ved en domstol ?]
                                       
Er det détte retssamfund, vi er så uforholdsmæssigt stolte af?                         

Er det denne form for demokrati, der dannede grundlaget for, at 12 af landets aviser blæste integriteten en lang march* og valgte at trykke K. Westergaards tegning samtidigt og dermed udløste endnu en diplomatisk krise? For ikke at tale om, at tegningen stampede på millionvis af i forvejen ømme, muslimske tæer, og dermed gravede grøften mellem 'os' og 'dem', også her i landet, et par meter dybere! 
  -Og er det denne form for demokrati vi gerne så efterlignet over hele verden? Er det dette demokrati vi forsøgte at eksportere [forgæves] til Irak og stadig prøver at overbevise Afghanistans indbyggere, at det er værd at dø for?

Er det denne form for retssikkerhed som vi advokerer for ?

Eksistens-forandrende og skæbnetunge domme på livstid, uden rettergang, forsvar eller upartisk juridisk dommer. Udført gedulgt i al hemmelighed, langt fra offentligheden. Kollektive anklager lydende på " til fare for statens sikkerhed" på grundlag af beviser, som ikke tåler dagens lys!  

Så behøver vi ikke at anstrenge os længere, for dét har alle udemokratiske regimer allerede ! 




* Se indlæg d.19/3. - Eller 'Tag' PET, hvis alle vdr indlæg vil ses!

4 Pinnochioer ud af 6 mulige!


Så blev det Hillary's tur til at spadsere lidt rundt i det primære spinatbed !
 The story so far; Da hun blev sendt til Bosnien i '96 som USA's førstedame, tog hun udover sin datter Chelsea; også en komiker med på turen. Ved ankomsten blev Fru Clinton modtaget af en lille pige med buket og iflg. Hillarys medpassagerer var turens størte krise, hvilken restaurant, man skulle vælge til middag! Alt dette er ikke spor usædvanligt, kun lige efter bogen!

Men da Hillary forleden blev bedt om at genfortælle om rejsen, er der nu både snigskytter og nødlandinger, men ingen små piger med blomster med i dén  historie! Hillary stod helt alene i Bosniens lufthavn , sendt afsted istedet for sin mand, fordi det var så farligt (?) Alle dukkede sig, men ikke Hillary! Har hun netop bevist, at hun besidder de boller der skal til, for at lede Nationen fremover ? 



                                        

  

   Næppe! 
         
Alle facts her; Washington post eller; Alert net.
 Hvis man trænger til en god griner, på en lidt grå 2.påskedag -  
Er alle (amerikanske) politikere bare fulde af løgn ??
 (Se dagens tidligere indlæg ang. Irak-krigen)

 Ovenstående blev "udgivet" på  'kejseren's'/nærværende Blog: d. 24/3.08 kl 13:46


UPDATE!!
Som det ses, valgte den den danske medieverden IKKE at udsende Fru Clinton's røverhistorie fortælling for åben skærm! 
Ikke før idag d.25.3  har både Politiken valgt at bringe en mindre notits og Dr radio's "Orientering" et mindre indlæg. Dette på trods af den ellers ret massive danske medieopmærksomhed ved alle det Amerikanske primær valg's facetter, helt ned til de mest diminutive "nyheder"  - Meget mystisk!
"The Guardian" har trykt en liste, om hvor hun helt præcist opholdt sig, på forskellige vigtige tidspunkter, under husbondens præsidentperiode!! 
 Hillary Clintons primære skyts; " Hendes overlegne erfarenhed" er langsomt ved at løbe tør for krudt!

Tragically Hip & Cool


Jeg ser en del pengepunge hver dag, ude i min pølsekaret og hvis kvinderne vidste hvor mange i denne by, som har en Louis Vuitton variant i den kedelige brune farve, med guldlogoet som mønster, - ville de gemme den langt ned i skuffen. For er de i virkeligheden ikke ret grimme og kun trendy i Danmark ? - Og da selv de originale LV punge ligner plastik, hvorfor så ikke springe ud i det og købe en pung som er stolt af, at være lavet i vinyl, gummi eller plastik? En som kun de færreste har ? 

Kontrolfreaks og ordensmennesker vil sætte pris på denne her! 35$ hos "Charles & Marie"
De fås i flere farver -

                    

Men hvis den ikke er feminin nok.  
Så er der et hav af forskellige designs hos TinyMeat via Etsy...
ala denne her, der også fås i pink eller blå til 15$. Tiny Meat laver også til ipods, pas, visitkort og checkhæfter (Hvornår har man sidst set en privatperson skrive en check?)

       
                                                               

March 24, 2008

Stop the clash of civilations !





Denne video vandt i kategorien "Politics" i 2007 YouTube Video awards.

Hvis påskeharen sku' ha' glemt det;




Nå, som de gamle festaber siger; Det må aldrig blive sølle !  - Og noget skal man jo lave, det er bidende koldt derude i blæsten, men så kan man gå på opdagelsesjagt efter 
hvad 'man' har gemt af små overraskelser; såkaldte "Eastereggs" i helt alm. programmer 
- Det er indendørs og med gevinstgaranti! 
                                                          
Glædelig 'Påske æg's' jagt!!

Alting har sin/en pris !

                                                                                                                                      
                                                                     click here to learn more

Krigen mod terror koster! - Idag rundede USA de første 4.000 døde soldater !
 - På trods af, at alle krigens oprindelige præmisser er dømt løgn;
  • Ingen masseødelæggelses våben.
  • Ingen mobile biologiske våbenlaboratorier. 
  • Iraq søgte ikke at købe Uranium produkter i Nigeria. 
  • Mohammad Atta, lederen af angrebet 9/11, mødtes ikke med Irakiske efterretningsagenter i Prag. 
  • Iraq gav ikke biologiske våben til Al- Qaeda.
  • Iraq havde intet samarbejde med Al- Qaeda. 
  • At Iraq på nogen måde var impliceret i angrebet på WTC- 9/11, viste sig også at være usandt !
Hmmm.... - Og så ska' vi tage alt hvad vores eget PET siger for gode varer, uden nogen form for bevisførelse ? Altså er danskernes efterretninger mere sandfærdige, troværdige ? Og PET i det hele taget mere effektivt end CIA og FBI tilsammen? - 

Krigen Iraq og Afghanistan kommer  iflg. Joseph Stiegliz til at koste omkring de tre billioner !!.. 
Men så er de menneskelige omkostninger ikke medregnet;
           Over 100.000 civile Irakere har bødet med livet. 
           Ud af ca. 2 millioner irakiske krigsflygtninge i nabolandet Syrien, har ca. 50.000 børn og             unge måtte prostituere sig for at overleve!
Bare for at medtage nogle af de tal, der ikke står på den endelige regning! 

         
           - Og vi kan ikke finde plads eller overskud, til sølle 560 asylsøgende
 Irakiske mænd, kvinder og børn?

Hvis det er et spørgsmål om at få råd, 
så kan man vel spørge Justitsministeriet,
 om der er lidt tilovers, når huslejen er betalt? 
 




                                                                       

March 23, 2008

Ormenes hemmelige liv....

Det må saftsusme være svært og føles ret utrendy, at være pladderhumanist, halal-hippie eller hvad det ellers hedder, når man i sådan en slags nedladen og omvendt form for racisme, mener at alle mennesker fra udlandet [det eksotiske udland, selvfølgelig!!] og den 3.verden, pr. definition er "Så søde og rare. Det er simpelthen fantastisk, som de formår at være lykkelige, selv i den yderste fattigdom ik?" - Istedet for at se verden som den er !- på godt og ondt og uden generaliseringer! - Dette gælder også for Dansk Dolkeparti og deres sympatisører, som jo ser med de samme briller, bare den modsatte vej !
  Jeg har mødt en del af disse mennesker, måske især kvinder, som med de allerbedste intentioner har mént, at andre folkeslag er "mere i kontakt med naturen, sig selv og hinanden" end os andre leverpostejsfarvede danskere og som mener at det er helt legitimt, allerede i anden sætning, spørge ind til tro og religion !
  
Der en lille djævel af slagsen, i mig også.. For sjovt nok, begynder jeg helt automatisk, at skimme hurtigere ned af siden, når de sparsomme reportager fra Lhasa, fortæller om amokløbende munke og Tibetanere som bankede sagesløse civile Hankinesere på åben gade! 
Og da jeg her til morgen læste  at "Black Cobra stoppede brandene i Feb". var min første uskyldige tanke, "Se så! - Tag dén Fru Kjærsgård" eller noget der ligner, [Det er meget tidligt og vandet til kaffen har ikke kogt endnu] - Men det er jo Gang/ster power i bedste Cosa Nostra stil,  at bede om ro i 'ghettoerne', så forretningerne kan køre uden unødig og pengetabende opmærksomhed fra etaten og mediernes blændende lys  - og så at få det !!! 
 - Tænk hvis "The good guys" havde samme magt ?

Men hey!! Hvad er det videnskabelige i dén artikel?? [Black Cobra artikel i politiken var gemt under;"Videnskab" 22.03.08 - dét blev så lige fikset, imens jeg kæmpede med en småsløj Mac, øv der røg dén pointe! - Nå never mind] 

Måske, at det er en hel videnskab for sig, hvordan vi får et samfund; uden at familiemedlemmer bliver stukket ned for øjnene af deres børn.  At de unge drenge og piger kan gå i byen, med og uden aviser, uden at blive dræbt, tævet eller voldtaget !.. Eller; at f.eks trafik-ulykker kan afvikles uden, at hverken ofre, ambulancefolk eller andre får bank!

Det bliver som sagt sværere og sværere, at være en godtroende, lallende jubelhumanist!

Men vi har alle et ansvar uanset! 
 
Så på vegne af de tossegode:


                                                                      

Dr. Louisesbro - lørdag, sen eftermiddag.





På vej hjem fra ydre Nørrebro, tog jeg på Assistens Kirkegård,
 hvor jeg tændte et par lys i mørket....

 
 Fakkeloptog fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv

 torsdag d.27.3. kl 20:00!



Foto er taget med min mobil; Nokia N95.

March 22, 2008

Moders milde røst!





Jeg er dybt imponeret af mødrene, til henholdsvis det unge offer og 2 af gerningsdrengene i det ulykkelige og meget voldelige drab på Amager. De har begge formået i dette øjeblik, som må være det smerteligste i deres liv, at tænke længere end deres egen sorg. Ofrets mor, bad med stor styrke og sorg om; mere oplysning og mindre fremmedhad! Moren til to af drengene som overnight er blevet drabs-mænd, siger undskyld på sine egne, men også på, sine drenges vegne. Og det gjorde hun med stor empati i det interview, der nærmest kører i båndsløjfe på TV2 News i øjeblikket!
  - At hun så også fortæller, hvordan de sociale myndigheder har svigtet, på trods af flere års henvendelser og hvordan politiet igennem årene har været mere behjælpelig og imødekommende overfor hende, må være overraskende for de fleste og pinagtigt/skamfuldt for det ministerie, som for få dage siden, valgte at undersøge om, et folketingsmedlem havde begået noget ulovligt, istedet for at gribe i egen sociale barm og tage de trængte socialrådgivere alvorligt, når de melder ud, at flere menneskelige tragedier ala Tøndersagen og nu Polensgade, står og venter i fremtiden, pga af manglende bevillinger. 

Vi har aldrig været så rige og dog har vi aldrig været fattigere!

March 21, 2008

"It's the end of the world as we know it!"










Link til 1 år gammel artikel i 
Rolling Stone Magazine;





                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

Begær og uvidenhed gør blind!




Bare jeg selv kunne ha' eksporteret et par ekskærester til at sejle deres egen sø, når det var lysten og ikke objektiveteten, som drev det hormonale værk. Der er da et par stykker undervejs, som jeg gerne ville have betalt et par kranfører 500,-dask sort, for aldrig at se dem, ekserne altså, igen! - 
Men så kommer vi til de fremtidige exer?! Og alle de andre som jeg gerne så deporteret? For nu, hvor jeg lige tænker mig om, så er der rigtigt mange andre end de få ekser, som sku' ha lov til at padle rundt; 
 etc. etc.

Så må jeg evt. flytte til Finland, når og hvis jeg løber tør for søer!
 Dén tid, dén lommesmerte!

March 20, 2008

Karinas Korner



Hej!  Jeg har ikke tid til at skrive idag, ska ha hele den pukkelryggede til frokost imorgen, så det ! Jeg er ikke skrap til det der Edb-ræs, så hende Gabs, den højpandede, hjælper mig, når det er.
Vil bare lige sige hej og ønske alle en rigtig god påske, også til de stakler som er syge, f.eks hende Kamilla Bech Holten. Synd at hendes mand hellere vil være i operaen, end at holde brækskålen. Læste det interview i Politiken d.16.3. Jeg selv læser altid gratis aviser, man ska da være godt tosset, at købe en avis nu om dage, hvor de jo bliver smidt efter dig !- Men altså forleden, hvor tingene gik langsomt i vognen, læste jeg lidt i en avis, der lå der. Der stod noget om, at Kamilla er glad for de ting, hun havde gjort for andre uden at sige det til nogen, og så kom der en lang liste med de ting, hun havde gjort. Så nu er det ødelagt. Hun var også ked af nogen uærlige og dumme ting, men så var der ikke nogen eksempler? Den var aldrig gået i EkstraBladet !
 Det er også utroligt synd for den stakkels dreng, der blev banket til lirekassemand med et boldtræ - Hva' sæven, har de gang i ? De må ha siddet skævt på potten eller faldet ned fra køkkenbordet med hovedet nedad som små ?  Ærgeligt at vi ikke kan sætte dem ud i Nordsøen, i en robåd uden årer!   Tænk at være mor til sådan en uvorn knægt, man må jo gjort etellerandet galt, hen af vejen, Men de er nok også kede af det.
Jeg tænker nu mest på ofrets forældre, familie og venner, for det må være rigtigt svært at være dem, ligenu!

Ham skatteminister Løkke Rasmussen, er ret kæk i kasketten, "Det var andre tider" siger han bare og værfer alle andre spørgsmål væk med et No comment. Men jeg kan godt li' ham for, at han sagde i radioavisen, at Se og Hør er et godt og seriøst blad, som hans ministerie bliver nød til at køve, for at kunne følge med i udviklingen - Såden har jeg det også. Så det.
Nå, men jeg har altså andet at ta mig til, end at skrive dagbog. Der skal røres fars, syltes rødbeder og smides nogen æg ud i haven, så ungerne kan finde dem imorgen.

Tragically Hip & Cool





"You spin me right round, like a record, Baby!"


Når jeg bliver træt af høre den samme plade, med de samme ridser og hak, på nøjagtigt de samme steder, om og om igen; er det jo ret cool, at disse her findes! 


 Bestem selv om det skal være 'Rock' eller 'Jazz' vinyler, der skal genbruges

Når kun fantasien sætter grænser !



Selvom jeg næppe er den eneste, som på nuværende tidspunkt er tæt på at være alvoligt træt og snart bliver fysisk syg, hvis jeg hører mere om 'De sataniske tegninger'! Er det dog ikke overraskende, at den mest læste artikel ligenu, kl møg om natten til skærtorsdag, er Osama Bin Ladens *soundbite*, hvor han 'tordner' imod de danske karikaturer! -

Den taler til frygten i mig, den nye fo[r]bi-gående tanke, som kommer et splitsekund hver gang, jeg står og venter på tog på Nørreport station f.eks.  - Er det nu ? 
Hvis vi med denne såkaldte ytringsfrihed, har gjort en del mennesker, om muligt, endnu mere faste i troen på, at Vesten's antiislamisme, igennem århundereder, nu behøver gengældelse, ja, så fik vi da mere ud af det end bare et par mistede milliarder på handelsbalancen? 
Eller hvad?

 Har vores ytringfrihed på noget tidspunkt virkelig været så truet, at det var nødvendigt at bevise sort på hvidt, hvad vi tror på ? Eller var det bare Flemming Rose's fantasifulde konspirationsteorier omsat til et lidt kikset forsøg på at være morsom? - En Karikatur er jo at være morsom på andres bekostning & svagheder (Se tegning/karikatur af Hr.Kierkegaard)

Er der en hel anden skjult dagsorden ? Er der kræfter i dette land, udover de åbenlyse, som DF og lillebror SIAD (Stop islamesringen af Dk) som gerne ser, at enhver integration mislykkes, at fronterne mellem 'Dem' og 'Os' bliver trukket hårdt op, at vores demokratiske spilleregler bliver sat ud af kraft og en udvidelse af PET's magtbeføjelser ?-
Er man på vej med nye love ?- 'Patriots act' ala USA's med hjælp fra Fogh's nye bedste ven; Bush - som jo er ekspert, med sin kortsigtede politik, i at skabe en fertil grobund for flere nye selvretfærdige fundamentale islamister/potentielle terrorister ! 
(Inkl. nye !! billeder fra Abu Ghraib og lign. fængsler i Iraq)
 Eller er jeg en pladderhumanist når jeg mener, at det var vores håneret, som reelt blev håndhævet, da tegningerne blev udgivet 1.gang. Blind tillid og ukritisk stillingtagen til PET og den danske regering den 2.?

March 19, 2008

Sne og sludder i Andeby....



Vågner op til en smuk.... uhm, vinterdag? Nå, men den skulle jo komme på et eller andet tidspunkt! Eftersom at det jo faktisk har været efterår siden sidste forår en gang, er det jo også bare ret og rimeligt med en uges vinter  - før foråret?

Har talt med Karina, en kollega fra Pølsehelvedet og hun vil gerne skrive på min Blog; Det har jeg givet hende lov til. Så fremover vil der en gang imellem være indlæg fra "Karinas Korner"... Hun er ligeså bramfri som hun er min modsætning, så det vil måske være et velkomment afbræk fra mig!
                                             


Ønsker alle en god dag, hvor ytringsfriheden fortsat ikke er i fare og håneretten lever i bedste velgående!

 DF, Flemming Rose og samtlig landets aviser i en foruroligende samhørighed, mener muligvis, at det er én og samme grundlovssikret rettighed! 
Hvor er journalisternes højtberømmede objektivitet og integritet, når de alle vælger at bringe den selvsamme "Artikel" samtidig ?- Og dén er bygget på formodninger og hemmeligstemplede PET papirer- Altså bygget på en historie, avisernes redaktioner intet reelt véd noget om! Ene og alene baseret på andenhånds information? Altså  'hearsay' ? Deres tillid til PET og regeringen er rørende, men står den til troende?


At Fogh hytter eget skinhelligt skind og bandbuller mod "Den flyvende Hollænder"; Pauseklovnen Geert Wilders, [Hva' sker der med det hår?] kan ikke undre nogen! Der er da forskel på ytringsfrihed, især når de andre bruger den rigtigt grimt....! At DF synes, at dét er pinligt, modsat så meget andet som egne medlemmer siger og mener, er heller ikke overraskende... DF hyler så ofte, at Onkel Anders offentligt frasiger sig slægtskabet med sine egne nevøer!

March 18, 2008

China Killing in Tibet/ "You can fool some people, some of the time, but not all people, all of the time"

                                                              

                              OBS -OBS -Meget stærke billeder!!!

Dalai Lama, (Navnet som topkinamand; Wen Jiabao end ikke vil tage i sin mund) truer nu med at trække sig hvis  volden ikke kommer under kontrol i Lahsa og omegn!  Hvordan kan det lade sig gøre? Han kan vel 'kun' gå af som Tibets politiske leder? Men ikke som Tibetanernes åndelige leder ? 

Uroen breder sig også rundt omkring, i andre af Kinas ydre distrikter bl.a i Mongoliet, men det er jo Tibet, hvorpå verdens opmærksomhed hviler lige nu! 

Det her er langt større end 'bare' civil ulydighed i en enkel randstat! Som i Burma og NordKorea må magthaverne snart vedkende sig 'The Gadget power'! Trådløse internet forbindelser og Nano teknologiens triumftog i mobildesign, sætter snart en solid stopper for, at regimerne fortsat kan holde hele nationer fanget i uvidenhedens mørke! Resten af Kloden kan nu også se forskel, når diktatorerne udsætter virkeligheden for div. photoshop tricks! 

Spritny hjemmeside; Tibetan Uprising

Overflade behandling af under - livet!


Det er sent på natten - TV shop sent på natten... Zapper forvildet rundt på alle 40+ kanaler og rammer Dk4, der jo står for 'Udfordrende tv' !? Værtinden; NLP terapeuten Christina Jørgensen har 'Lone - powerprinsesse'[?] i studiet. De taler om kæresteforhold bl.a og Lone som iflg sig selv, er betydeligt mere 'opmærksom og mental' end sin veninde Gitte [?] siger at "kvinder ikke oplever nok 'uhm-hed' i deres kedelige små liv", "det handler om at blive i smerten", "være erotisk fræk, så manden kommer tilbage" og "ikke spilde tiden med at fortryde"  etc. etc.! 
Men "nu kommer Sidsel, for musik er godt, når man skal udtrykke sit inderste" siger værtinden! Sidsel er lab-danser, så hun smider sig rundt på studiets lidt nussede gulv. Iført sorte gamasher, kaster hun med håret, imens hun rytmisk vrikker med numsen lige op i kameraet, - Hun har et lille rundt gulvtæppe som hun kan bide i, når narcissismen bliver for intens, men tilsidst er Sidsel så fedtet ind i nullermænd, at produceren brat må vende tilbage til det egentlige interview, altså "Mennesket bag"; Det er svært at få et ord indført hos Powerprinsessen Lone, for hun har prøvet DET HELE selv, så hun ved lige hvordan man har det, uanset! 

Powerprinsessen er den powerveninde som vi alle har brug for, i en snæver vending- også til Powerprinsesse byture!!
 Denne guldklump af vedkommende/udfordrende tv kan ses igen og igen:
  "Mennesket bag"  4:10

Det var dejligt natTv !! Lige hvad jeg havde brug for - for jeg gik i seng igen, hikstende af grin!

March 17, 2008

The grave of the unknown rebel....

Hvis man nu sku' ha glemt det ............

Det er idag et vejr - overmåde hvas og hård!



Foto: Lene Thelin -TV2/vejr/17.3.'08



Forår igår søndag, snestorm i dag mandag - Lang, kold vagt i skinkekutteren. 


Har hørt mere om den nye 'Demokrati kanon' på P1. - 
Sjovt, som Fogh og Venstre efter valget i '01 tordnede mod smagsdommeriet! Siden er vi nærmest blevet tæppebombet med div kanon'er! Fogh sku' måske have tilføjet, at det var de Socialdemokratiske smagsdommere, han ville af med! 

For det kan ikke ha' været det småtriste og forudsigelige DR2 program af samme navn, han talte om? Selvom at de for min skyld, gerne må nedlægge det også! inkl. Sørine Gotfredsen, som til daglig hyler i kor med Søren Krarup og Jesper Langballe!
Det er faktisk foruroligende hvor mange mavesure, kvindelige teologer der er i dette land! Og hvor gerne de vil i TV og vise deres stivsind frem for alverden? 
Clement Kjersgaard fandt også nogle af dem frem til sit "Tal med Gud" (DR2 -2004) 
De giver den danske Folkekirke så dårligt et image, 
 - at nu gider ikke engang foråret at holde påske!

March 16, 2008

A reminder to China that the world has not forgotten Tibet -

 Link to article in 'The independent'; Tibet's long suffering. Monks now taking action !
read more | digg story

"After such knowledge, what forgiveness? " - #2




Tibet 2008


                                           




På grænsen mellem Tibet og Nepal 2007

The Hub for flere vidnesbyrd...

Burning down the house #2





Amnesty International. DK mener; at boykott af Olympiaden i Beijing, vil være, at forspilde en enestående chance for at presse de kinesiske myndigheder! De kræver også, i forening med Dalai Lama; En international undersøgelse i Tibet... Det kan være at Amnesty har ret, mht boykott af OL, men er der snart ikke mange issues med Kina? Bare for at nævne i flæng; Darfur, Burma, Tibet og ikke mindst i selve Kina? 
Så hvis det internationale samfund og sportsudøverne, som jo ikke engang er enige, skal sprede sig over så mange forskellige sager, ender "denne enestående chance" ikke let som en fuser? 
Og hvordan har de forskellige NGO'er og Human Rights org. tænkt sig at protesterne skal udføres? En smukt bulet T-shirt med 'Free Burma' her og lidt flagren med det Tibetanske flag dér ? Er det nok ? 
Skal vi alle sammen stille os op foran vores tv-skærme og råbe i kor;
 " Yo, Kina! -Hvoddn går'et m menneskerettighedderne ?" 
 Tror Amnesty virkelig, at vi har en kinamands chance, for at noget vil gøre indtryk??
 
Imens sidder Kinas udemokratiske, selvfede totalitære regime så langt inde bag tykke lydisolerede mure, at de gamle mænd intet kan høre! Det er kun Moneytalk, hvor de ikke behøver simultan-tolkning! Det er kun på pengepungen i baglommen, hvor vi kan knibe dem hårdt nok i endestykkerne, så at de måske vil høre efter !!!

                                                   

[Som det kan ses, er dette stickers fra "The Burma incident- Sept '07" -]


 Som en lillebitte foreløbig provokation har Students for FreeTibet  lavet en windbreaker for
 Håber at når OL nærmer sig, at vi får en mere magtfuld opposition at se !

Burma Update:  
FN's udsendte; Ibrahim Gambarri, er netop for tredie gang blevet afslået samtale med Burmas præsident og Burma's generaler har modsat sig/ takket nej til  FN Valgobservatører til valget i Maj  - 

Burma / Tibet - Same, same - but different....!!

Link til  Witness.org 
Link til  Tibet Online 

Men nu kommer solen og foråret;


Hayao Miyazaki potpourri;


Der er nogle billeder som altid har virket mere dragende end andre; Billeder af jordkloden, fotos af skyer. Jeg er virkelig duperet af folk, som er gode til at tegne i deres notesbøger...

Gode, men helst lidt uhyggelige børnebogstegninger/illustrationer eller tegnefilm/serier, hvor tegneren virkelig kan sit kram, som f.eks Miyazaki er også noget som jeg har en uforklarlig hang til -Har f.eks altid haft en mindre crush på  Corto Maltese... Det er alt sammen billeder, som jeg aldrig bliver træt af at udforske ! Min browsers bogmærkesamling bærer da også tydeligt præg deraf... - Har lige siddet og tænkt, mens jeg ledte efter links, at det er noget tilbagevenden til noget trygt, noget 'Varm te med ristet brød m/hjemmelavet hybenmarmelade, imens det regner på taget' over min facination af det genkendelige i selve tegningerne,...Det ligger jo lige til højrebenet at sige; At det er tilbage til den hyggelige/ufarlige del af min barndom, eller måske bare illusionen/ønsket om en sådan?

At jeg ikke er helt alene, kan bl.a ses på 'Flickr', ét af de hulens masse populære sites, hvor mennesker [weirdos?] med den samme facination, bl.a viser deres fotos/tegninger/illustrationer frem til alle andre... Med f.eks grupper for "Moleskines tegninger" -Skyer i farver - Skyer i s/h   etc etc... 


 Oversigt til alle Miyazaki's fabel-agtige fænomenale tegnefilm


March 14, 2008

En overbevisning gik op i røg!




Det er mange brændpunkter  i verdenen ... Nu er der også ild i taget

Den ellers fredelige Buddistiske  Tibetanske befolkning er nu gået til angreb imod overmagten! 
- Efter i årevis; at være holdt nede og diskrimineret imod og se sit folk blive til et etnisk mindretal pga den massive indvandring,[tvangsflytning?] af Hankinesere til Tibet.
- Efter; at klostre og templer er blevet bulldozet, nonner voldtaget og munke dræbt.... 
Kineserne mener, at det er Dalai Lama's allierede der går forest, det har de sgu nok ret i, eftersom, at alle  Tibetanere er 'undelagt' Tibets ubestridte åndelige leder ! 

Det gør mig trist og træt på en fredag i marts;
Det gør mig træt og grædefærdig i foråret 2008;
-  At se Tibet's fremtid stadig er mørke, armod og smerte.  
Også selvom at både EU, USA og Dalai himself  har bedt kineserne om, at skrue lidt ned for deres karakteristiske "Himmelske Freds plads- Tiananmen '89 -agtige" charmeoffensiv!

      - Så øverst har jeg indsat et billede af en kop , der koster 25 $ + forsendelse!

for jeg ved ikke længere, hva' jeg skal sige......:

"These tears are shaken from the wrath-bearing tree"
                                                                   T.S. Eliot.




 - Mere Tibet/Kina skvalder: se indlæg d.11.3. ..... - Og spørgsmålet om hvem, som besidder de største Cojones, er stadig ubesvaret!

March 13, 2008

Love is never having to say; Sorry !





I'm soooooo sorry, so very sorry, so sorry, so very, very sorry, so absofuckinlutly sorrrrrrrryyyyyyyyy!!!!
Hvor patetisk kan megalomanisk ambition blive?
Måske ville nu være et godt tidpunkt og mere humant? At smide alle fire poter i vejret og gi' op?

Barack Obama er i USA, udsat for en vedvarende smædekampagne; Det siges; at han ikke kan nationalhymnen, ikke vil sværge med hånden på bibelen og holder fast ved sin muslimske tro...!?! ( Obama er så kristen, but never mind...)

Er det ikke  tankevækkende, at man ligefrem kan blive "anklaget" for at være muslim? At det er bagtalelse, at få tildelt en anden religion end sin egen? At mediernes og magthavernes intense islam forfølgelse og frygtbaseret antimuslimske indsats i dén grad har båret frugt! 
Der eksisterer også terrorister som er kommunister, kristne, hinduer, jøder, ateister, you name it !
 
At der er en reel trussel i Taleban's middelalderlige moralkodeks og religiøse fanatisme, nu med økonomisk støtte bl.a fra analfabetiske opiumsbønder i Afghanistans bjerge, skal ikke tages let. Og at trusslen er global skal heller ikke negligeres ! 
Men at denne i vesten, vedvarende hetz imod islam og muslimer, skaber flere antidemokratiske celler end den nedbryder, kan ses ved f.eks; at alle de involverede i London bomberne, 2005: var unge, veluddannede, 3. - 4. generations pakistanske mænd.

 Vi har tidligere haft en dyb frygt for kommunister,asiater, farvede, atom/koldkrig ..... Hvad  bliver det i næste dekade eller århundrede ?? 
Uden at forklejne de mange ofre og lidelser ved div. terror aktioner - så ku' det næste, måske blive de overvægtige, dem der stadig ryger og'e........?

Der er masser af troværdige kilder på nettet med artikler skrevet af mennesker med højere IQ og bredere klarsyn end jeg! - Proffesor Noam Chomsky er et godt sted at begynde!