Showing posts with label Politiken. Show all posts
Showing posts with label Politiken. Show all posts

April 18, 2008

Pip, Pip hurra for our best new friend!


Det er nu en del som svenskerne gør bedre end os danskere; De er gode til kiksede herre frisurer, de har større skove, de har højere bjerge, dybere miner og fremstiller trafiksikre biler...... Deres Stats-Radiofoni/TV har, betydeligt tidligere end os, integreret tv værter og det vi i gamle dage kaldte "speakere", af anden etnisk herkomst end nordisk - på primetime.....! Og så er de rigtigt gode til magasiner der handler om andet end, at bo bedre med det rigtige sofabord til små 30.000 kr eller at kunne score sin drømmefyr med et icenesat Blowjob, iført jeans, der koster et parcelhus på tvangsauktion! - Altså  blade med et politisk ståsted og med vægten lagt på kvalitet, [og som modsat DK har en lang levetid] f.eks; "Folket i Bild"  et venstredrejet blad, der har eksisteret siden beg. af '70'erne - altså forrige århundrede (!) De har altid haft fingeren på uretfærdighedens puls og fortsætter i bedste velgående med en velfungerende webside og et månedsmagasin! Nu er der så kommet et nyt "Blad på stammen" med ; "Filter" - Et fremragende og velskrevet magasin, der er for de mennesker, som har taget evnen for nysgerrighed på sig, som et adelsmærke! - Glæder mig til, at se hvad de vil udvikle sig til, for forhåndsomtalen har været stor, både her og hensidan! 


Jeg vælger at skrive dette indlæg på Fogh's 10 års jubilæums dag som Venstreformand og hvor den Liberale deroute, som Thøger Seidefaden udtrykker det i dagens leder, har ladet den svækkede restsikkerhed, intolerancen og de indskrænkede menneskerettigheder i udlændingepolitikken gå omkostningsfrit hen,  - altså for dagens jubilar! 

 Og Anders Fogh valgte at "feste" med alle "vennerne" fra Facebook, med en god lang løbetur - Smart move! Et er; Han fremstår som hip og viser tilgængelighed ! Men også smart fordi, at han så blev dejlig fri for; både evt nærgående spørgsmål eller “meningsfuld tankeudveksling“!  Det er nemlig forbandet svært at samtale, når man hiver efter vejret og benene syrer til - selv i "gode venner"s lag!

April 14, 2008

Hva'? russere? Wha'? me worry?



Ser, at der en million computer vira som pipler [?] frem. Besynderligt billede for den storm af bibelske sygdomme, der vælter ned over de stakkels Windows ejere... Denne nyhed kommer oprindelig fra Symantec, som lever af; Ja, det er nemt gættet! - De laver såmænd sikkerhedsprogrammet Norton og sjovt, at det iflg artiklen, [Både den originale på BBC og i POL.] mest er Windows/Microsoft, the bad guys går efter- Så vidt jeg ved, laver Symantec ikke AntiSpy,AntiVirus, AntiPhishing, Emailscanning etc. etc. etc. til Mac!

Det gælder om, at ha' en god og sikker FIREWALL, lidt logisk og lidt forsigtig sans, folks! Uanset om det er Windows, Mac eller Linux!! 
De mennesker/tumper, som bruger tid på at genere og ruinere andre, alene ved deres IT-KnowHow, vil lige så snart man har betalt formuer for det ene, hacke sig ind på det andet- Det er en tabt krig, hvis man tror, at man kan skærme sig fra det hele, ved at betale f.eks. Symantec, det blå ud af solbrillerne, for at sikre sig imod hele verden!

Hvis I finder en orm, Trojansk hest, virus eller noget der ligner, så check den på bla. Snopes.com - Godt sted for at verificere ægtheden i div web historier, som min John Cleese fodfejl og hvilke kædemail, indeholder virus eller illegitime bønner til ikke eksisterende forsvunde og dødsyge børn!
Eller; Wired - er også et godt sted for alle elektroniske nyheder, gadgets og så'rn

April 8, 2008

Not dark yet!


Så er katten af  sækken for i år! Maestro Bob Dylan får en æres pulitzer for lang og tro tjeneste!  - nej ikke for "The Never Ending Tour", men for hans “profound impact on popular music and American culture.” 
Han er den første uden for de klassiske musik kliker, som har vundet  USA's nok allerstørste litterære pris, svarer til at blive slået til ridder af den engelske dronning- Så vi kan vel helt roligt & officielt, kalde ham Sir Bob fra nu af!




 Ps; Har forgæves set efter noget om Pulitzer priserne i Politiken !  
                              kl 12 .25 - ; nu har Pol. også set det!!

At deres notits så er lidt kryptisk og uforståelig, gør ingenting!
Det tog kun en fire- fem gennemlæsninger, før jeg kunne gisne om, hvad forfatteren mente- Det er ihvertfald hverken den litterære Pulitzer eller vores Cavling pris, dén aspirerer til,
 never mind! 

April 5, 2008

Den gravide man - og andre historier - lidt [meget] senere!





Historien om "Den gravide mand" fra Oregon - Som i virkeligheden er en ex Miss Hawaii, i hormonbehandling for at blive mand, gift med mand, som nu er kvinde - nej det sidste er vist ikke rigtigt! - og dog se billederne!
Men altså denne historie har nu kørt på alle avisers webudgaver, YouTube og div nyheds sites
Den første i The Oregonian d.26.3'08! Og igår landede "The Pregnant Transman" så på Oprah

Og NU fatter de det så på Politiken web! Det tager lidt tid at trænge igennem de tykke mure, mærkeligt nok, for de bruger ikke tid på ordentlig research eller min kæphest pt; kildeangivelser!

 - Gad vide hvor lang tid, det
 tager før de f.eks finder ud af, at der nu skal opsættes en  Anna Nicole opera i London ? - Nå, nej - det går nok lidt kvikkere, det er en Reuters AP historie, den løber lige ind i skødet på den Telex/telegram ansvarshavende journalist!

Eller at den såkaldte kamphund, politiet skød på Christiania, var en hvalp, der gøede og ikke angreb, som politiet påstår og at "gerningsmanden" ikke gav nogen form for advarsel eller bad ejeren om at fjerne hunden først! I stedet fik hvalpen to ekstra skud efter det første dræbende!for li'som at slå pointen fast? Der var bl.a et seksårigt barn med sin far, som overværede denne voldsomme handling!
- Men det er jo bare Christianitter og de ska' stresses fra barnsben, eller hva'?

                                                                                                                        Fra min indbox på Facebook idag - Tak til Swesterlein! 

UPDATE!!
 Jyllandsposten gjorde sig dog den ulejlighed at sende en reporter i marken;  Og sendte denne artikel/interview fra 'Månefiskeren'  CA. ! 
Tak igen til Swester!!                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               

April 2, 2008

Pølsepusherens hundeliv............ Eller ta' det som en mand; PIIV!



Så lige overskrifterne på min yndlingsaversion pt; 'Politiken web edition': "Politiet skyder kamphund på CA"!!! -"Løse hunde truer Nato møde" Den sidste er ret morsom og jeg spekulerer på, hvor de mon har nolet dén artikel?

Men så kom mit eget hundeliv indover;
Begyndte dagen i okay humør, træt, men okay - Sad i bussen og overvejede om jeg skulle starte en ny Blog kun om musik og bøger ?! Men da det så tog tre kvarter, at komme på arbejde, [en tur der normalt tager max 20 min] kun fordi, at chaufutten kørte ret mystisk, så begyndte jeg allerede dér, at have en mistanke om dagskvaliteten!. Den nye kollega, som skulle ha' startet i mandags og som har udskudt det først til igår, så til idag- var gået igen!! Havde misforstået tidspunktet!?!  Jeg var nu tæt på tårer i halsen! - For jeg har ikke haft fri på en hverdag siden d.12/3, dvs at jeg egentlig ikke har haft fri andet end søndage og påsken i en måned! Alt det praktiske; bank, posthus, indkøb i andet end Føtex & Netto, mit sociale liv- [høhø] etc. etc. er altsammen fjerne landsbyer i Rusland!
  -  Efter at have brændt mig en snés gange, blevet snerret af 117 gange og så'n, blev det endelig fyraften! Men da jeg så fik fryserlåget i nakken, mens jeg stod på hovedet i kummen efter de røde Wienere til imorgen, så ku' jeg bare ikke mere! Så jeg satte mig ned på en spand med dressing og tudede til jeg var færdig. Hjemme lå der selvfølgelig et møgåndsvagt brev i gangen..... Og så kommer kampen, der udspiller sig hver evigeneste aften, når jeg kommer hjem ved 19:30 tiden; Orker jeg virkelig at begynde at lave mad? For at spise ved 21 tiden? Altså; varm mad Vs té m/ristet brød og ost Vs kransekagerne/Kartoffelkagerne fra Christianshavner bageren!
 -  Åh, det er en ulig og uretfærdig kamp!! [Måske nok også derfor at jeg er træt helt ind i sjælen?!]


Har netop modtaget "Blekingegadebanden" af Peter Øvig Knudsen, så go'nat og gå nu lige hjem!

April 1, 2008

I rest my case!




Bevis bilag A ; Vedr. identiske historier, artikler og formuleringer: Dagens "delte" aprilsnar !!
Se iøvrigt mine indlæg fra; d. 31.03 08 & d. 29.03

Om tanker og mangel på samme!



                                                                                             Dette foto tilhører;  Unik-Foto



Efter at jeg opdagede, at Politiken web 'låner' fra andre aviser og web-redaktioner,fuldstændigt identiske genoptryk af artikler; ord for ord og det helt uden kildeangivelse! Er det blevet temmeligt svært, at læse deres artikler, for jeg sidder uværgeligt og tænker; Hvem er den reelle afsender og hvad er sandt? [ Se mit indlæg fra d.29.03]

Tag nu f.eks. Ekstrabladet (Ja, jeg ved det godt, de er langt ude -altid!)  Men; Der skete en menneskeligt ufatteligt og meget tragisk ulykke i week-enden; I den første artikel med foto er der en laaaaang sentimental smøre om, hvordan brandfolk med 20 års erfaring [!] brød hulkende sammen, hvilket jo er fuldt forståeligt i denne situation! Men da det så kommer frem, at det er en stakkels 14 årig praktikant, som er blevet slæbt ud til en meget voldsom trafikulykke, af en indsatsleder med meget lidt omtanke og endnu mindre situationssans. Så bliver der hurtigt lagt distance til den første artikel i eget regi, ved at skrive at; " flere dagblade havde bragt billedet/historien af de grædende redningfolk"- Ja, det havde EB sgu da ! Også på Rådhuspladsen med meterhøje bogstaver !!! -
Politiken vælger at sende den selvsamme "nyhed" om indsatslederens mildest talt uigennemtænkte handling, med den selvsamme ordlyd som EB's! Thøger Seidenfaden, Politikens redaktør har ellers, offentligt, meget travlt med at distancere sig fra søsteravisen !
                                                                           
                                                                               ~0~

EkstraBladet vælger også en hel uge i træk, at komme med de mest sensationslystne og kvalmende "Smørrebrøds sedler" - Det er vel en ubevidst/subliminal form for forråelse? Dagligt at blive bombarderet med tommetykke overskrifter med smagløse ordvalg, som f.eks EkstraBladets? Om det er en politiker, som går i seng med "et barn" på 15 (Sjovt, som "børne" grænsen er en bevægelig størrelse! Alt efter hvem der tales om?!) Eller når det handler om en fatal familie ulykke på landevejen, EB's redaktion går altid efter den laveste fællesnævner!-Fuldstændigt som Pia Kjærsgård og DF.


March 29, 2008

Er der stadig noget der hedder kalkérpapir?




Flere gange har jeg undret mig over 'Politiken'/Web udgavens udvalg af "nyheder" - og fik jeg så min mistanke slået fast... Da der i Danmark ikke er nyheder nok, læser man simpelthen andre aviser's websider, tager de artikler man mener har en vis nyheds værdi (Hvilket nogle gange går lidt trægt -se tidligere indlæg ang Hillary Clintons fantasifulde udgave af en Bosnien tur - hvor jeg faktisk var hurtigere til at "stjæle" end Pol!) eller fordi historien er sjov, menneskelig osv. Poltikens redaktion har en vis forkærlighed for den britiske avis The Guardian's historier  - og det er jo fint nok! 'Nyheder' er sin natur en form for kædereaktion ! Men at tage en artikel og oversætte den ord for ord, uden at tilsætte den noget som helst af sit eget og uden kildeangivelse på selve teksten, se dét forstår jeg ikke!! Hvis jeg gjorde det og udgav det på papir, ville det være teksttyveri eller hva sådan noget nu hedder og jeg ville få en retsag på halsen! 
At disse "oversættelser" så ofte bliver til rigtigt dårligt dansk er en helt anden historie og næppe en nyhed; "omstillingsbordet smeltede ned...." !!!!??!!

 Se f.eks gårsdagens artikel om en stakkels nyhedsoplæser. som begyndte at fnise under oplæsning af en nekrolog og tilsidst næsten blev kvalt af grin, så en kollega må tage over.
 Politikens version: Her
og The Guardian's ditto

Ps; Men 'Politiken' skal da også ha' ros! Deres 'Ping' service er fantastisk! Især hvis man står og mangler lidt opmærksomhed til sin Blog! Bare skriv noget, der kan linkes til en eller flere artikler i avisen's webudgave og voila.....!

March 11, 2008

"After such knowledge, what forgiveness ?" - T. S. Eliot. #1 !!UPDATED!!




 Posted 9.3'08;
Hvor er der mange måder at skrive på; Som før sagt; et voldsomt inspireret interview m/Thomas Blachman i Politiken af Nils Thorsen og så den lakoniske afliring af nyheds telegrammer af Elisabeth Astrup, (findes telegrammer stadigvæk?) i samme avis.
 
Læste om  Tibetanernes planlagte "lange march" hvor der f.eks står "at Tibetanerne mener, at Tibet bliver holdt i et jerngreb af  Kina - Øh, men er det ikke en veldokumenteret sandhed ? At der daglig sker overgreb, som voldtægt af nonner, fængsel og torturerede fanger i tusindtal! 
 At så netop begrebet "Den lange march" har en historisk betydning for Kina, står der heller intet om- at det faktisk er en finurlig hån mod de hårdhændede, kyniske og menneskerets foragtende kinesere, hvordan Mao i 1934-35 vandrede med 100.00 mennesker på sin "Lange March" [ca. 8000 overlevede turen!] og dermed banede vej til magten.

Er det ikke for nemt og en anelse ansvarsløst? At udsende et sådant venstrehånds arbejde, uden forudgående research eller baggrundsviden ? Nu hvor OL i Kina er lige rundt hjørnet og debatten om; Hvem, som har moralske cojones store nok til,
 at turde sige fra - er startet !
[Resten af indlægget er sløjfet af selvcensuren ]

OBS !! - Update d.11.3.'08: Det er ikke sjovt, meeeen disse nyheder; her og her 
er faktisk præcis hvad jeg skrev ⇑ for et par dage siden!!!! 

Altså;
Munke tilbageholdt af de kinesiske myndigheder, demonstranter slået ned med stokke - Jeg ved godt at ordet; "Demonstrant" ofte forbindes med bål og brand i gaderne - måske især efter Jagtvej 69! Men det her er altså Budistiske demonstranter! Og som i Burma for nogle måneder siden, er det munkene som går forrest ! Men modsat Burmas generaler, som dog rystede en anelse i buksen, da de forudså, at deres kommende reinkarnationer begyndte at være i fare, har Kinas besættelsesmagt erklæret Tibet's religiøse ledere i sædeleshed og buddister - 99% af indbyggerne- i almindelighed, som værende fjender af staten og til fare for samme.

Det er tankevækkende at den 'globale landsby' har valgt, at lade glemslens slør lægge sig over dem på den anden siden af hækken! Dette på trods af, at både Burma [Aung San Suu Kyi] og Tibet [Dalai Lama] har stærke og karismatiske åndelige ledere, som begge har modtaget Nobels fredspris!
 Stadig lever begges landes befolkning i yderste armod, hvor politiske forfølgelser er en del af hverdagen.

I Burma og Kina har det internationale samfund stadig enorme økonomiske interesser og Kina har som OL vært, fået det endelige skulderklap der sku' til, for at de uhindret kan fortsætte med daglige brud på menneskerettighederne ! 
Så med fare for at gentage mig selv; 
 Hvem har de moralske cojones - store nok -  til at turde sige fra ? 


Her er link til "The government of Tibet in exile" officielle hjemmeside!