Hej! Jeg har ikke tid til at skrive idag, ska ha hele den pukkelryggede til frokost imorgen, så det ! Jeg er ikke skrap til det der Edb-ræs, så hende Gabs, den højpandede, hjælper mig, når det er.
Vil bare lige sige hej og ønske alle en rigtig god påske, også til de stakler som er syge, f.eks hende Kamilla Bech Holten. Synd at hendes mand hellere vil være i operaen, end at holde brækskålen. Læste det interview i Politiken d.16.3. Jeg selv læser altid gratis aviser, man ska da være godt tosset, at købe en avis nu om dage, hvor de jo bliver smidt efter dig !- Men altså forleden, hvor tingene gik langsomt i vognen, læste jeg lidt i en avis, der lå der. Der stod noget om, at Kamilla er glad for de ting, hun havde gjort for andre uden at sige det til nogen, og så kom der en lang liste med de ting, hun havde gjort. Så nu er det ødelagt. Hun var også ked af nogen uærlige og dumme ting, men så var der ikke nogen eksempler? Den var aldrig gået i EkstraBladet !
Det er også utroligt synd for den stakkels dreng, der blev banket til lirekassemand med et boldtræ - Hva' sæven, har de gang i ? De må ha siddet skævt på potten eller faldet ned fra køkkenbordet med hovedet nedad som små ? Ærgeligt at vi ikke kan sætte dem ud i Nordsøen, i en robåd uden årer! Tænk at være mor til sådan en uvorn knægt, man må jo gjort etellerandet galt, hen af vejen, Men de er nok også kede af det.
Jeg tænker nu mest på ofrets forældre, familie og venner, for det må være rigtigt svært at være dem, ligenu!
Ham skatteminister Løkke Rasmussen, er ret kæk i kasketten, "Det var andre tider" siger han bare og værfer alle andre spørgsmål væk med et No comment. Men jeg kan godt li' ham for, at han sagde i radioavisen, at Se og Hør er et godt og seriøst blad, som hans ministerie bliver nød til at køve, for at kunne følge med i udviklingen - Såden har jeg det også. Så det.
Nå, men jeg har altså andet at ta mig til, end at skrive dagbog. Der skal røres fars, syltes rødbeder og smides nogen æg ud i haven, så ungerne kan finde dem imorgen.
No comments:
Post a Comment