March 22, 2008

Moders milde røst!





Jeg er dybt imponeret af mødrene, til henholdsvis det unge offer og 2 af gerningsdrengene i det ulykkelige og meget voldelige drab på Amager. De har begge formået i dette øjeblik, som må være det smerteligste i deres liv, at tænke længere end deres egen sorg. Ofrets mor, bad med stor styrke og sorg om; mere oplysning og mindre fremmedhad! Moren til to af drengene som overnight er blevet drabs-mænd, siger undskyld på sine egne, men også på, sine drenges vegne. Og det gjorde hun med stor empati i det interview, der nærmest kører i båndsløjfe på TV2 News i øjeblikket!
  - At hun så også fortæller, hvordan de sociale myndigheder har svigtet, på trods af flere års henvendelser og hvordan politiet igennem årene har været mere behjælpelig og imødekommende overfor hende, må være overraskende for de fleste og pinagtigt/skamfuldt for det ministerie, som for få dage siden, valgte at undersøge om, et folketingsmedlem havde begået noget ulovligt, istedet for at gribe i egen sociale barm og tage de trængte socialrådgivere alvorligt, når de melder ud, at flere menneskelige tragedier ala Tøndersagen og nu Polensgade, står og venter i fremtiden, pga af manglende bevillinger. 

Vi har aldrig været så rige og dog har vi aldrig været fattigere!

2 comments:

Annemone said...

Jamen ... fint nok at "mor til 2" siger undskyld "på filetfabrikkens vegne" .... undskyld rækker bare ikke når hun ikke realiserer at hun som forældre er 100% ansvarlig for at opdrage sit afkom så de kan færdes ordentligt rundt i verden. Måske kunne jeg overveje at brumme gemytligt i mir klimakterielle overskæg, hvis hun så ikke strax anklagede systemet for det skete. Det er "sarmfåndets skyld" ... men måske er hendes reaktion selvforklarende ... på den u-Fede måde!!!!

Gabs said...

Kære Annemone... Tak for kommentar! -Jo det var også min første tanke, at hun fralagde sig sit ansvar, men så tænkte jeg lidt videre og kom frem til flg 2 ting; Jeg mener faktisk at hun tager sin del af ansvaret, først ved at bede de sociale myndigheder om hjæp til en dreng, som åbenlyst er uden for hendes kontrol, allerede for 4-5 år siden [√i ved ikke hvad han fejler,Moderen mener at han er pyskisk syg, vi kender ikke deres bagrund; Hvor er faderen?] og derefter siger hun undskyld, meget sobert fortæller hun, at det er IKKE, er den ellers gode skole, hvor han er blevet smidt ud fra, ELLER politiet, som altid har behandlet hende pænt og med mere omsorg end komunen! Det nemmeste for hende, ville være at skyde skylden på ALT ogALLE, men det gør hun altså ikke!
For det andet bor vi i et land hvor vi forventer at kommunen går ind og "hjælper" os i alle situationer, ligefra hjemmehjælp til de ældre til at tvangsflytte børn, som er uden for pædagogisk rækkevidde! Når så en mor, indser at hendes børn er på vej ud i noget møg, så er forventningen vel at velfærdssamfundet træder til og smider de der 2-3 millioner efter de utilpassede unger, eller samspilsramte børn, som det hed i '80'erne. Det må være en utrolig smertelig erkendelse, at indse at man har fejlet som mor og opdrager! Som sagt kender vi kun den tragiske flig af historien! Men jeg mener forsat, at det kræver sin kvinde at stå frem og sige; Jeg har været en fiasko, som mor!
Jeg har selv mistet et stort barn, han var 12, så jeg kender smerten ved at miste, dog ikke ved så voldsom en død, men jeg har også skulle slukke for mit barns åndedrag. Men denne store sorg forklejner IKKE den smerte, sorg og tab som det OGSÅ må være, at vide at de to drenge, som du har krammet og kysset godnat og ønsket det bedste for, nu sidder anklaget for "Vold med døden tilfølge! - Så nej, jeg mener ikke at ansvaret er 100% hendes, så længe vi forestiller os, at leve i et samfund, som er gearet til at komme dette i forkøbet, især hvis "kommunen" flere gange er blevet gjort opmærksomme på problemet!

Kærligst Gabs