Det er grå søndag, køkkenet ligner New yorks skyline og jeg har lige læst et virkelig meget velskrevet (Nils Thorsen) interview med Thomas Blachman i gårsdagens avis!
Talte tidligere med bedsteveninden; Vi skal begynde at bruge hinanden til at 'spille bold'. Det er måske et kvindeligt fænomen? Vi tænker og føler mere præcist imens vi samtaler? At det er først når vi sætter ord på, i forening, at oplevelsen/følelsen/tanken bliver fundet frem og kvalitetsbestemt!
Det er også lige det, der gør det til et meget [ord og betegnelses] søgende arbejde [for mig] at skrive, når jeg nu er alene og sjældent taler med andre mennesker, om det virkeligt grundlæggende og brugbare - Jeg forstår så fint det ensomme i selve gerningen, men det er i det samtalte øjeblik, at sætningernes grundlæggende idé opstår.
Tilbage til opvasken! Inden det hele ramler [for mig]!
No comments:
Post a Comment