Showing posts with label Medier. Show all posts
Showing posts with label Medier. Show all posts

April 27, 2008

Keep 'em down!


De er godt nok mystiske i Østrig; En mand har holdt sin datter & hendes børn indespærret i 24 år? I 2006 var det den unge pige, som var holdt indespærret i 8 år, men hun havde da forældre, som ledte efter hende- det kan man vel ikke just sige om det stakkels menneske, som netop er blevet "sat fri"- Igen, er det ikke stort politiarbejde, som har fundet frem til de indespærrede, men tilfældighedernes spil, som gjorde arbejdet for etaten... Det må da rejse nogle spørgsmål? [Det er ikke verdens bedste skrivearbejde, notitsen i Pol. idag, men det er hvad vi har om dén sag...]

I hele taget er der altid ret stille omkring det lille bjergland, rent mediemæssigt! De danske medier er helt oppe og flyve over Robert Mugabes 'ikkevalg' og har været det i månedsvis, med indgående rapporter og interviews med alle implicerede, næsten dagligt... Ikke et ondt ord om det, men med alle de verdensnyheder som kommer væltende ind, undrer valget af de nyheder der bliver bragt.... Andre steder i Afrika og Asien, spiser de mudderkager pga manglende korn, investorer investerer kynisk i kornet, som så giver udslag i tårnhøje priser, regeringer har givet tilskud til at dyrke biobrændsel istedet for traditionelle kornsorter etc etc. Men det hører vi mindre om. Darfour tragedien foregår stadig, men de har heller ikke den helt store årvågenhed.... Heller ikke; Tibet, Congo, Myanmar, Mexico, osv. -  desværre....

Østrig har åbenbart en brist, der frembringer fremmedfjendske, sindsyge og kontrollerende mænd/kvinder og må da derfor have en "nyhedshistorie", der er værd at bringe - bare en gang imellem? Men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har hørt om landet, ikke siden 2006 hvor Natacha Kampusch slap fri uden hjælp. - Og så rejser spørgsmålet sig; Hvor mange kældre/lofter i dét land har beboere, som bare venter på friheden ? 

Ps: - Det giver udtrykket; "Helt nede i kulkælderen" en hel ny mening, tragisk nok !

UPDATE: Her er så det sidste nye fra dén historie- 1. Tanke; Man må undres over det østrigs politis opdager evner? Den anden tanke er hvor forfærdeligt de mennesker må ha' det - Moderen bliver vel aldrig til et helt menneske igen, selv om hun så får terapi fra nu af og til dommedag - hvis ikke at dommedag er en allerede [ for hende] passeret dato...! Den 3. tanke; Er at det må sgu da være en temmelig distanceret familie, når ingen spørger sig selv hvor de blev af - At mandens/faderens kone aldrig har set efter hvad der sker nede i hendes egen kælder???

Ja, man fyldes af undren over menneskets evne for ondskab og vores egen umættelige interesse for andres tragedier! Læs iøvrigt den kontroversielle psykolog; Phillip Zambardo's eksperiment; "The Stanford prison experiment" om den latente ondskab i os alle - eller se interviewet med Zambardo på BBC Hardtalk der kører i øjeblikket - Ret spændende og oplysende!

April 22, 2008

Hverdagens helte....


Okay, så har strejken varet i en uges tid... Og iflg A-kasserne så er der penge til mange uger endnu! Medierne står på tæerne af hinanden for, at finde den mest skrækkelige og negative historie til aftenens TVavis og aftenkaffen! Vi ser indslag efter indslag, med forskellige mennesker som lider af mange smerter og unge piger som frygter, at falde tibage til anoreksiens helvede, fordi de enten har fået udsat deres operationer eller er blevet sendt hjem, netop pga sygeplejestrejken. Eller stakkels, rundforvirrede plejehjemsbeboere, som naturligt nok fatter nada af, hvad lige deres strømper har med højere løn for personalet at gøre.

Eller den anden kategori: Hvor det gælder at vinkle historien så vi kan se, at de strejkende sygeplejersker vist alligevel tjener ret godt i forvejen eller at de søger vikar jobs på privathospitalerne imens de strejker !!- Altså ligefrem tjener på den strejke, som bringer så mange gener for befolkningen; De syge, de gamle og de små børns trængte forældre!  

Hvad går det ud på? At den goodwill fra befolkningen der jo var solid nok i begyndelsen, skal nedbrydes hurtigst muligt ? Eller er det et udtryk for journalisternes solidaritet? Næppe; Det er bare DF stilen. En populistisk jagt på dén laveste fællesnævner, der taler til det grimmeste i os; Misundelsen, nidkærheden og selvretfærdigheden...


 "Sjovt", at Fogh affærdiger personlig kritik med, at hvis man læser Politiken, så er man ude af istand til at tænke selv eller kunne ha' en egen holdning til de ting der sker omkring os.
 Jeg er ofte set med 'Politiken' i hænderne -
 Tillige med at jeg læser en del andet  - også mellem linierne!