Showing posts with label Pulverhex- alarm. Show all posts
Showing posts with label Pulverhex- alarm. Show all posts

February 19, 2008

Détente........ Pulverhex alarm #2



                                                     

Dette er et billede af; hvad der udløste dagens pulver- alarm på Vesterbro Posthus/Bernstoffsgade.....

Da jeg ankom, stod min meget fine pakke (Med ca.50 forskellige frimærker både for og bag) på et bord længst nede i et stort lokale, hvor en meget utålmodig postmand stod i den anden ende... nervøst ventende.
Jeg tilbød at åbne pakken nu og her, hviket han takkede nej til, høfligt, men bestemt.
Han bød mig, at tage min forbandede pakke og skrubbe af helvede til- før han fremkaldte alle mine mareridt scenarier og virkeliggjorde de værste af dem..... Hvilket jeg så gjorde, uden at kny!
Så ham dog gøre et lille hop på stedet, da jeg uheldigvis tabte pakken, før jeg fik den forsvarligt anbragt i min cykelkurv. Hvis de før havde været i tvivl om, hvor jeg boede, ville selv den sløveste sporhund, kunne have fulgt sporet af kanelkiks hele vejen hjem over Tietgensbro. Forbi den vanlige politi razzia foran porten  og opad trappen, frem til min lejlighed. De og jeg med, vil sikkert kunne finde spor af pulveriseret kanel-kiks, rundt omkring i huset længe fremover!

                                                             



Ps;
Udover Ninon's nye "Møgsko", en pose ex-kiks, "La virgen de Guadeloupe "statuette og en medallion, indeholdt min pakke også et par vidunderlige postkort! - Bla dét som jeg har brugt til Blog-billede - Tak Non!

'- Og vi går nu til DEFCON 2' - Pulverhex alarm#1

Er lige blevet ringet op af en meget nervøs postmand: "Du har en pakke! ( Her blev vejret trukket dybt ned i lungerne og holdt der..)....- fra Mexico - Ved du det?"
Og jeg svarer skødesløst og uden på nogen måde at snuble over orderne: " Åh, ja det må være fra min datter.....?"  Alt imens jeg hemmeligt havde håbet, at det var Skjortén der meldte sin ankomst, men det håb blev slået i stykker allerede i hans første følgesætning; Mexico. Nå, men det må så være Ninon's nye sko, som hun istedet for at smide i en affaldspand i Mexico City- fandt på at sende hjem - Efter at de havde slået hendes fødder ihjel  -Ninon's blog desangående.
Postmanden i den anden ende overrumplede mig totalt ved næste udmelding: "Der  drysser mystisk pulver ud af pakken, véd du hvad dét er?" 
Åh, nej... Billeder af Pet, rullemarie, anti-terrorkorpset, SWAT team i sikkerhedsudstyr som taler ligesom  Darth Vader, Ekstra Bladets overskrifter, jeg som først fik mit Danske statsborgerskab som 18 årig med en "Administrativ udvisning" i hånden i "Tålt ophold" i Sandholm, CIA fly til Afghanistan, Måske den første kvinde på Guantanamo (Heldigt at jeg også taler spansk - Nå,nej Det er USA på CUBA)  og andre billeder [For langt og for mange til at forklare her] farer igennem mit hoved, da jeg med  kæk stemmeføring- og uden at ryste på hånden, tilbyder et muligt svar på gåden; " Det er no    .......

                                                           


De har lige ringet igen - jeg ska hente pakken NU!!! - Iført legitimation- og de vil "have en mand stående udenfor bygningen, som venter mig"!!!!!

Fortsættelse følger.................................... Forhåbentlig ??????????