Showing posts with label ytringsfrihed. Show all posts
Showing posts with label ytringsfrihed. Show all posts

April 1, 2008

Om tanker og mangel på samme!



                                                                                             Dette foto tilhører;  Unik-Foto



Efter at jeg opdagede, at Politiken web 'låner' fra andre aviser og web-redaktioner,fuldstændigt identiske genoptryk af artikler; ord for ord og det helt uden kildeangivelse! Er det blevet temmeligt svært, at læse deres artikler, for jeg sidder uværgeligt og tænker; Hvem er den reelle afsender og hvad er sandt? [ Se mit indlæg fra d.29.03]

Tag nu f.eks. Ekstrabladet (Ja, jeg ved det godt, de er langt ude -altid!)  Men; Der skete en menneskeligt ufatteligt og meget tragisk ulykke i week-enden; I den første artikel med foto er der en laaaaang sentimental smøre om, hvordan brandfolk med 20 års erfaring [!] brød hulkende sammen, hvilket jo er fuldt forståeligt i denne situation! Men da det så kommer frem, at det er en stakkels 14 årig praktikant, som er blevet slæbt ud til en meget voldsom trafikulykke, af en indsatsleder med meget lidt omtanke og endnu mindre situationssans. Så bliver der hurtigt lagt distance til den første artikel i eget regi, ved at skrive at; " flere dagblade havde bragt billedet/historien af de grædende redningfolk"- Ja, det havde EB sgu da ! Også på Rådhuspladsen med meterhøje bogstaver !!! -
Politiken vælger at sende den selvsamme "nyhed" om indsatslederens mildest talt uigennemtænkte handling, med den selvsamme ordlyd som EB's! Thøger Seidenfaden, Politikens redaktør har ellers, offentligt, meget travlt med at distancere sig fra søsteravisen !
                                                                           
                                                                               ~0~

EkstraBladet vælger også en hel uge i træk, at komme med de mest sensationslystne og kvalmende "Smørrebrøds sedler" - Det er vel en ubevidst/subliminal form for forråelse? Dagligt at blive bombarderet med tommetykke overskrifter med smagløse ordvalg, som f.eks EkstraBladets? Om det er en politiker, som går i seng med "et barn" på 15 (Sjovt, som "børne" grænsen er en bevægelig størrelse! Alt efter hvem der tales om?!) Eller når det handler om en fatal familie ulykke på landevejen, EB's redaktion går altid efter den laveste fællesnævner!-Fuldstændigt som Pia Kjærsgård og DF.


March 20, 2008

Når kun fantasien sætter grænser !



Selvom jeg næppe er den eneste, som på nuværende tidspunkt er tæt på at være alvoligt træt og snart bliver fysisk syg, hvis jeg hører mere om 'De sataniske tegninger'! Er det dog ikke overraskende, at den mest læste artikel ligenu, kl møg om natten til skærtorsdag, er Osama Bin Ladens *soundbite*, hvor han 'tordner' imod de danske karikaturer! -

Den taler til frygten i mig, den nye fo[r]bi-gående tanke, som kommer et splitsekund hver gang, jeg står og venter på tog på Nørreport station f.eks.  - Er det nu ? 
Hvis vi med denne såkaldte ytringsfrihed, har gjort en del mennesker, om muligt, endnu mere faste i troen på, at Vesten's antiislamisme, igennem århundereder, nu behøver gengældelse, ja, så fik vi da mere ud af det end bare et par mistede milliarder på handelsbalancen? 
Eller hvad?

 Har vores ytringfrihed på noget tidspunkt virkelig været så truet, at det var nødvendigt at bevise sort på hvidt, hvad vi tror på ? Eller var det bare Flemming Rose's fantasifulde konspirationsteorier omsat til et lidt kikset forsøg på at være morsom? - En Karikatur er jo at være morsom på andres bekostning & svagheder (Se tegning/karikatur af Hr.Kierkegaard)

Er der en hel anden skjult dagsorden ? Er der kræfter i dette land, udover de åbenlyse, som DF og lillebror SIAD (Stop islamesringen af Dk) som gerne ser, at enhver integration mislykkes, at fronterne mellem 'Dem' og 'Os' bliver trukket hårdt op, at vores demokratiske spilleregler bliver sat ud af kraft og en udvidelse af PET's magtbeføjelser ?-
Er man på vej med nye love ?- 'Patriots act' ala USA's med hjælp fra Fogh's nye bedste ven; Bush - som jo er ekspert, med sin kortsigtede politik, i at skabe en fertil grobund for flere nye selvretfærdige fundamentale islamister/potentielle terrorister ! 
(Inkl. nye !! billeder fra Abu Ghraib og lign. fængsler i Iraq)
 Eller er jeg en pladderhumanist når jeg mener, at det var vores håneret, som reelt blev håndhævet, da tegningerne blev udgivet 1.gang. Blind tillid og ukritisk stillingtagen til PET og den danske regering den 2.?

March 19, 2008

Sne og sludder i Andeby....



Vågner op til en smuk.... uhm, vinterdag? Nå, men den skulle jo komme på et eller andet tidspunkt! Eftersom at det jo faktisk har været efterår siden sidste forår en gang, er det jo også bare ret og rimeligt med en uges vinter  - før foråret?

Har talt med Karina, en kollega fra Pølsehelvedet og hun vil gerne skrive på min Blog; Det har jeg givet hende lov til. Så fremover vil der en gang imellem være indlæg fra "Karinas Korner"... Hun er ligeså bramfri som hun er min modsætning, så det vil måske være et velkomment afbræk fra mig!
                                             


Ønsker alle en god dag, hvor ytringsfriheden fortsat ikke er i fare og håneretten lever i bedste velgående!

 DF, Flemming Rose og samtlig landets aviser i en foruroligende samhørighed, mener muligvis, at det er én og samme grundlovssikret rettighed! 
Hvor er journalisternes højtberømmede objektivitet og integritet, når de alle vælger at bringe den selvsamme "Artikel" samtidig ?- Og dén er bygget på formodninger og hemmeligstemplede PET papirer- Altså bygget på en historie, avisernes redaktioner intet reelt véd noget om! Ene og alene baseret på andenhånds information? Altså  'hearsay' ? Deres tillid til PET og regeringen er rørende, men står den til troende?


At Fogh hytter eget skinhelligt skind og bandbuller mod "Den flyvende Hollænder"; Pauseklovnen Geert Wilders, [Hva' sker der med det hår?] kan ikke undre nogen! Der er da forskel på ytringsfrihed, især når de andre bruger den rigtigt grimt....! At DF synes, at dét er pinligt, modsat så meget andet som egne medlemmer siger og mener, er heller ikke overraskende... DF hyler så ofte, at Onkel Anders offentligt frasiger sig slægtskabet med sine egne nevøer!

March 12, 2008

Land of the free. Home of the brave;

Only in America ?
Kvinder som bor og  lever i årevis  - på et toilet ? - Mænd som bliver videofilmet i hjemmet, imens de onanerer - altimens hunden dør af en ovedosis ? 

                                                          


Måske derfor, at det var godt at se DR - Dokumentar's eftertænksomme og veldisponerede;
 "- Og det var Danmark- fra USA"  Af  Anders Agger. Med hans vanlige dragende billed og metafor flow og rolige jyske diktion - et pragteksempel på den intelligente voiceover/speak!

  for dén doks!
Glæder mig til at se resten af serien!!!  (Den kan som alt andet på DR downloades, hvis man gik glip af dén gave! ⇑ )


Sorry, for et lidt fladt indlæg, men jeg kan mærke et mindre influenza angreb, der ligenu ligger i baghold
 - Kan have noget at gøre med, at jeg skal på arbejde i "Skinkekutteren" i morgen og helt frem til skærtorsdag, - i streg, igen ! 
 - Det kan muligvis have noget at gøre med, at min trofaste Mac virker mere syg end jeg og om muligt endnu langsommere ! 
 - Men det kan måske også have noget at gøre med, at 'de' nu diskuterer Muhammadtegningerne i DR2's "Deadline" -igen - og at jeg bliver så træt, for jeg forstår denondelyneme ikke hvorfor, at 'de' -denne gang er det; Bertel Haarder og Thøger Seidenfaden,- ikke ser tingene som jeg gør det ?! - Men det er nu ikke det eneste tidspunkt at dét sker for mig - Det sker også, når jeg hører Pia Kjærsgård kagle sin selvretfærdige harme med sin sædvanlige 'Yvonne' diskant!
 Der sgu da være andre end Uffe Ellemann Jensen, og så mig, sagde hunden- der mener at det var en unødvendig provokation, at det ikke har en tøddel med ytringsfrihed at gøre, at vi stadig ikke ved, helt præcis hvad PET har på de to anholdte tunesere osv. osv. Yadda, yadda, yadda.... 

Men som 'Pappa' altid sagde: 

" To have a right to do something, is not at all the same as to be right in doing it"
Oversat; 
'- Hvis du rigger din røv op i smækhøjde, så sku' det da være underligt hvis ikke..........'

March 1, 2008

Nu vi taler om ytringsfrihed;


Så kører 'WikiLeaks' igen!
 -Efter at en Californisk dommer lukkede siden d.14/2.! 
Alle detaljer i 'sagen' kan læses her -[The New York Times]


Ps.
 i leksika format, med over en million lækkede dokumenter, bl.a "Håndbog til håndterering af indsatte i "Camp Delta"  [Guantanamo]"....