March 7, 2008

Ord uden grænser


Det er ret sjovt, når div talemåder bliver blandet sammen og derefter danner ny billeder; "Han kom under anklagebænken" [Hvad laver han dog dernede?] " Nu skal man jo ikke male bål og brand på muren"  Bare to af mange hørt på P1 i dag.....

 Men der er andre brug af ord, som undrer mig, især når det er journalister som bruger dem: Hvis jeg slår min nabo ihjel, er jeg en gerningsmand eller drabsmand, men hvis min nabo var tidligere komunalpolitiker er jeg så terrorist? 

Da Radioavisen idag bragte nyheden om drabet på en tidligere politiker i Spanien, valgte den udsendte korrespondent konsekvent at bruge ordet "terrorist" om gerningsmanden... "Der stod en terrorist udenfor døren og ventede på ham" "Terroristen skød ham to gange ind i hovedet" (Ja, det er dårligt dansk, men det var også en yngre dansk journalist ! -Nå, der fik jeg lige dén ud mellem sidebenene!) - Men dette bliver sagt før at ETA (Og ETA er en terrororganisation!) har taget mordet på sig, dette er før man egentlig ved hvad der er sket, jeg mener; journalisten sad i Madrid og drabet sker i San Sebastian flere hundrede kilometer derfra... 
 Hvad er det som definerer en  'terrorist' i dag? Det er jo ikke handlingen i sig selv, men motivationen bag, som definerer ? - Hvis det er religiøst/politisk betinget er det altså ikke længere "En gal/forvirret/kynisk etc mands værk"  men en terrorists ditto ? -Eller kan man ligefrem sætten en dato for hvornår det ord skiftede mening ? d.11.9. 2001 f.eks? 
I 1981 mislykkedes et attentat på Paven i Rom. Attentatmanden blev i medierne betegnet som"en tyrkisk morder" indtil han var blevet behørigt afhørt. Så blev han sat i forb. med KGB og den bulgarske efterretningstjeneste, men det blev han heller ikke terrorist af! For på intet tidspunkt blev han kaldt andet end assasin/morder/drabsmand etc ! Så det har altså alligevel ikke noget med motivationen bag handlingen, men tiden vi lever i -
 Ord farver det glas vi ser vores virkelighed igennem. 
 

March 6, 2008

Når ord ikke rækker....





Manden [Toumani Diabaté] er genial....!! 

Hvad fik ellers tårene frem på en torsdag?: (Lige bortset fra kedsomheden, der i dag nærmest tvang mig i knæ!)
Jo, at forholdene i Gaza ikke har været kaotiske/kritiske/fornedrende/lammende/ i 40 år!! 80% af alle børn dropper ud af skolen. Post traumatisk stress syntomer nedsætter koncentrations evnen betydeligt - 70% af alle børn under 13 år er sengevædere !!! Fattigdom, arbejdsløshed, mangel på alt; fra mad til elektricitet -  Alt dette fordi Israel har "lukket for det varme vand" siden november. og derved kollektivt afstraffer et helt folk.. Det var ikke svært at finde denne nyhed på Politiken eller BBC, der går lidt mere i dybden, men jeg havde svært ved at finde historien på DR, det undrer mig! 
Er det ikke også til at tude over;
At i 2008 kan vores civilisation stadig ikke finde på andet end, at bygge høje mure imellem 'os' og 'dem' - både fysisk, som i Ægypten og mentalt, som i Europa, eller her i Danmark  - Hvad 'i himlens navn' er da ellers pointen ved overvejelserne om, at forbyde 'Islamisk trossamfund'  ? 

"Who wants to be the richest guy in some cemetery, anyway?"


Bare lige hurtigt, på vej ud af døren... Bill Gates er ikke længere verdens rigeste mand! Det er Warren Buffet !- Gates er nede på en 3.plads ... Men læg mærke til, at både Buffet og Gates er atypiske... De er begge mylliadærer, filantroper og egentlig ret beskedne mennesker, Buffet måske ovenud - Det er nr.4 på listen; Laksmi Mittal, til gengæld overhovedet ikke! Han er indbegrebet af en 'over the top' udnyttende, good for very little kapitalist- næsten en karikatur - Han smed 40 mil.pund (!) efter sin datters bryllup - Lejede Versailles i 5 dage.....! Man kan alt, når bare man har penge nok ! Svarer til at leje Rosenborg slot i 5 dage, pille alle montre og afskærmning ned og så bare Party on! Ah, the vulgarity of the "Les noveau riches"! Nå, men hvad er det nu de siger , de kloge ? "Can't cure moneytrouble with money!" Øh, nå.... !

Og med alt det in mente, vil jeg tage mine 'høreværn' på. Den nye Nick Cave og the Bad seeds (Den første i 6 år ?) "Dig, lazarus, dig" - og tage bussen ud til den kære pølsevogn (!?!) 

Six word Memoir


Six-Word Memoir book preview from SMITHmag on Vimeo.


Smith magazine har nu udgivet deres "Six words memoir" samling!
Det hele begyndte vist med, at Hemmingway blev spurgt, om han kunne skrive en historie på seks ord. Men alt det kan ses på videoen! "Smith magazine" er iøvrigt et godt læse/skrive site !

Hvilke seks ord opsummerer mit liv? "My, My, -Is this really it ?" - Kan nok komme op med noget bedre i løbet af dagen !
Altså; To be cont.

Senere samme dag; Er ikke rigtigt kommet på noget andet end: "Karma needs purifying before next lifespan!

March 5, 2008

"Det er okay at løbe med 3/4 vind, den sidste 1/4 er for pedanterne"




Har haft en hel dag med kunder, hvor de fleste har barberet konversationen/ordre afgivelsen ned til det absolutte mininmum; [Sorry, men det er altså flest kvinder, mænd er knapt så passiv-agressive ] Efter jeg har hilst med et smil og evt et hej eller  et "Godag, godag, hvad kan jeg gøre for dig ?" siger disse jubelglade kvinder noget, som ligner det flg; "Een Hotdogsss, ristet, med !"* og derefter bliver en tyver smidt hen af disken - Er det Botoxen som gør, at de ikke kan bevæge ansigstmusklerne?  Halleluja, Sweet Mama! Kan du mærke foråret ?

Så det var ren glæde på hjemvejen, da jeg satte mig op i bussen med hørebøfferne på og en podcast fra DR's Guld serie; "Mit Livs eventyr - En interviewserie med Poul Henningsen." Sikke dog et liv og sikke dog en storslået mand, sikken vidunderlig (selv)ironisk/humoristisk/ukrukket/ydmyg og  dog aldrig usikker på egne evner - Jeg klukkede hele vejen gennem byen, til stor irritation for min sidemand, som sukkede så højt, at selv jeg ku' høre det!

(Til Moren; Du behøver ikke en 'ipod' for at ku' høre podcasts, det kan sagtens lade sig gøre på din PC. - se selv her! (Faktisk nemmere, fordi du ikke har Mac !)

Hva' ellers? Jo, jeg skammer mig faktisk over at brokke mig over dumme kunder, når jeg husker, at i denne weekend, døde både børn og kvinder i Gaza! Og  11 (!!!!)  børn blev tvangsfjernet i Grønland pga druk ! 11 børn fra forskellige dysfunktionelle familier - Selvom det stod i Politiken, forsvinder sådan en notits om; dybe menneskelige tragedier i vores egen baghave. Forsvinder i amerikanske primærvalg, op/nedrykninger for div fodboldhold og andre livsnødvendige nyheder... Det var forøvrigt den samme weekend, hvor Fogh kørte på Mountainbike med Bush på ranchen i Texas. 


* Oversættelse til alle uindviede: "En ristet Hotdog, og den skal gerne pakkes ind, da jeg vil spise den i min bil "

En plads i solen!

 Et strålende lys står ind gennem vinduerne, min kaffe står dampende på bordet  og jeg checkker liger overskrifterne....
 
 Når Danmark tager ud i verden og udvælger de såkaldte De facto flygtninge, altså de flygtninge, som vi har forpligtet os til at tage 500 (!) af om året, så tager vi nu flest fra ikkemuslimske lande; som Congo og Myanmar... fordi de er mere integrerbare!! - Ser det for mig, En lille dansk delegation i poloskjorter og shorts, med hvide sokker i sandalerne går rundt med en mappe under armen og shopper 'passende' flygninge på flygninge markedet - DF's Jesper Langballe er selvfølgelig helt okay med dén indkøbsliste ! - Et menneskesyn som ikke  har udviklet sig meget siden Danmark forbød slavehandel og transporter i 1790 af hensyn til ejerne!

Og primærvalget i USA, kører videre - Det ser ud til at Hillary har vundet i Texas og Ohio... 
Jeg bryder mig mindre og mindre om hende....

March 4, 2008

Klodernes kamp

 Jack and Hill's valgvideo:

 Jeg har det ligesom vejret i dag - Det begyndte meget godt: Høj blå himmel og velsignet solskin... For så pludselig, at gå over i tøsne og slud og den evindelige blæst, nu må de da snart give den et navn som; Mistralen, Fönen, Santa Ana winds....! Det har sgu været efterårsvejr siden èn gang sidste forår .....!!

  - Ja, jeg ved godt, at der er sker en masse ude i den store verden;

- I nat er det "super tuesday junior" i Texas og Ohio, så må vi se om Hillary lægger sig ned, med alle fire poter i luften eller om de skal blive ved med at fyre $ af ? Astronomiske beløb der svarer til flere Afrikanske staters bruttonational produkt, bliver brugt på reklamer med Jack Nicholson ⇧ og andre kampagne-nødvendigheder......

Colombia, Equador og Venezuela trækker grænserne op med fuld musik og støvletramp!
                                                                                                          
Condalezza Rice's "Fredstogt" i mellemøsten, kan vel betegnes med et ord; Fiasko - Den blodigste week-end i Gaza siden 2000 og
  Israel fortsætter ufortrødent  med at bombe civile lige nu!



Hvis jeg sad på en stjerne i vores galakse og så ned på jorden med animationer af "Bål og flammer" alle de steder, hvor der LIGENU er væbnet oprør/krig/borgerkrig/ etc. - Altså alle de steder på kloden hvor mennesker (Kvinder, børn og mænd) invalideres på sjæl og legme, hvis de ikke bare dør... Ville jeg sige til "Den Lille Prins"; [For det er selvfølgelig på hans stjerne vi sidder] På trods af at vi nu kan flyve til Mars, har menneskeheden ikke har forstået eller lært af sine fejltagelser.... Han ville se sørgmodigt på mig og flytte sin lille stol over til den næste solnedgang   - og måske sende sin  flyverfar en kærlig tanke........!

                                                                          ✈✈✈✈

 Jeg godtnok træt. Helt ind i sjælen....! - Så her er Moder Naturs svar på  "Røvballegardiner" - Jeg har også trukket for.. Hasta mañana....



                                                             

                                                                              

March 3, 2008

Frozen- Grand central




Ja, jeg ved godt, at jeg tidligere har sat links ind til denne her! Men så; Tænk, hvis I nu havde misset den?

Dagens ensomme Tanke;
Der er dage hvor det skvæt "Finkultur" jeg får, imens jeg går op ad trappen til Hovedbanen (Istedgade indgangen) rækker fint! Men så er der andre dage, hvor jeg må ha' lidt mere...

March 2, 2008

Jungledyret Hugo #2


 
Først får den Colombianske regering tværet snuden ned i deres manglende evne til, at få frigivet gidsler fra FAARC.  Colombia måtte stå model til, at tabe ansigt overfor den samledeverdenspresse, mens billederne af Chavez , med sit frelser image, storskrydende gik paradeoptog med sine tætte forbindelser til Den Colombianske oprørshær - i tætte kram og kindkys med de frigivnes taknemmelige familier..

Venezuela har masser af olie og Hugo vil ikke gyde det på oprørte vande, men meget hellere smide det på bålet. Han har dog så meget omtanke, at han ikke går i direkte krig med den amerikanske djævel - Bush junior- så han nøjes med at rasle med Simon Bolivars sabel overfor det noget mindre, men igennem mange år, proamerikanske Colombia... 
Nu må Colombias regering lide den tort, at få snuden smurt i skidtet een gang til - Så ka' de lære det!


Venezuela er nu blevet til en republik med en megalomanisk præsident- som ikke overraskende er gået megabananas...

Ps.; Véd godt at dette indlæg er lidt stift i koderne, men manden er bindegal... Min gyldne  havfruedatter ringede fra en bil, på vej til lufthavnen i Mexico city for, at få booking nummer til sin E-billet og "Englemagersken" på DR2, som jeg gerne vil se er lige startet inde ved siden af og hvorfor har jeg så udgivet det indlæg ? Hvis jeg har så mange gode undskyldninger på hvorfor det ikke blev så godt? Fordi manden er bindegal! 

How to fold a T-shirt i 2 secs; the japanese way! - Now in mumbling english!


OBS - Læg mærke til det nydelige frottéviskestykke som deko idé-

March 1, 2008

VIRUS ALERT!!!!!!!!!

Hvis du modtager noget der bare ligner:
 "You've recieved a postcard from a friend/family member/class mate etc"
Så er det en virus på linie med "I love you" !!!
Hvis du nogensinde er i tvivl om ægtheden af f.eks div vira advarsler og/eller indsamlinger til syge/forsvundne/døende børn -  så check det først her  
     - Men "Snopes.com" har nu også meget andet, som er værd at kigge på!

Poetic justice....



Der er ting i denne verden af stor skønhed, ubærlig skønhed, hjerteskærende skønhed....
 
F.eks;
 Mozart; 2. satsen af "Obo koncert i c-dur -k314 - " hører til den hjerteskærende del.....Det gælder vel egentlig de fleste af hans 2.satser?

Lawrence Durrell's "Alexandria quartet" indeholder et næsten ubærligt smukt sprog.... Der er passager, hvor jeg har været grædefærdig.......

Eric Satie's: Gnossienne N°1 besidder en stor, mørk skønhed i enkelheden.... 

Alt Dette følger mig i tanken, mens jeg ser ud over en heeeeel uge med arbejde i 'Bixen' - 10 dage i streg....!!! 
Akvéogvé åh klage eller på nydansk: "Dæ r bar' hærre-fåååååååårked-op, marn!" 
Det danske sprog er også en ung, blond pige på Nørrebro..... 

Ps. Har i dag KØBT og BETALT min billet til "Den store rejse" - Skal afsted d. 20.maj ! Er det lidt (bare en anelse) kålhögent, at købe en billet allerede nu? Er det Hybris ? - Hvilket jo senere udarter sig til Nemesis og andre skrækkelige, meget smitsomme sygdomme....!?!

Nu vi taler om ytringsfrihed;


Så kører 'WikiLeaks' igen!
 -Efter at en Californisk dommer lukkede siden d.14/2.! 
Alle detaljer i 'sagen' kan læses her -[The New York Times]


Ps.
 i leksika format, med over en million lækkede dokumenter, bl.a "Håndbog til håndterering af indsatte i "Camp Delta"  [Guantanamo]"....