Afrika's knuste hjerte; DR Congo

Nu er det jo ikke meget, man hører om DR Congo. Problemerne har ellers hobet sig op lige siden belgierne forlod landet over hals og hoved i 1959. I slut '90'erne var der endnu en ødelæggende borgerkrig, hvor mange hundrede tusinde blev dræbt og befolkningen lever i daglig frygt dagen i dag på trods af FN's tilstedeværelse eller måske netop på grund af ??

Det er ellers et sagnomspunden sted. Det er landet med den mægtige Congo flod, hvor Joseph Conrad's berømte barbariske og griske figur; Kurtz, mødte sin mørke skæbne. Landet hvor den opportunistiske engelske journalist; Henry Stanley, drog over stok og sten med 200 sorte bærere fra Zanzibar, for at lede efter og senere finde datidens store helt; Doc Livingstone. Stanley kom senere tilbage til Afrika, først for at kortlægge Congo floden [ med succés!] og senere igen som udsending for Belgiens Kong Leopold, nu som 'Superstar Stanley'! Her hjalp han kong Leopold med at tvinge Congo i knæ og den Belgiske konge kunne nu se ud over det ufattelige rige land, som sin helt private og personlige ejendom. Sammen udnyttede de landets enorme rigdomme; Både gummi, kobber, diamanter, elfenben, kobolt, uran og andre mineraler galore og selvfølgelig ikke minst rå menneskekraft. Sådan startede Europas eventyr i Afrika sent i 1870'erne og lagde dermed en go' økonomisk bund for Europas rigdom og det sorte Afrikas fattigdom. Overalt i Afrika blev der i den kristne kolonialismes navn begået nedværdigende, ydmygende uhyrligheder, men alle historikere er enige om; at den menneskelige ondskab nåede ufattelige højder i Belgisk Congo og påførte dermed befolkningen lidelser af et omfang, som er udenfor forstandens rækkevidde.

- Dette er selvfølgelig den korte og simple version. Men den udefra kommende magt, det være sig handels eller krigs-magt, har siden Congo/Zaire's historie er blevet nedskrevet, altid forstået at udnytte situationen til egen fordel. Det er som altid civilbefolkningen som betaler gildet... Og 'festen' kører åbenbart stadig; Nu med FN soldater som agenter, for den helt specielle form for 'Spøg og Skæmt', som altid har været landets skæbne. Det er ikke længere den hvide mand, som har ansvaret for de uhyrligheder der foregår, men det kan være hip som hap... For det er stadig kvinder og børn som lægger krop til.

FN skal stå som vores garant for hæderlighed og som er sat til at dæmpe vores dårlige samvittighed, når vi sidder i sofaen og rækker ud efter aftenkaffen, imens billederne af det seneste mennskelige drama flimrer forbi.

At FN har vokset sig ud af den hæderlige og pålidelige habit og nu skjuler sine fiaskoer, det er jo ikke en nyhed... Det har foregået i årevis! Hvis en højstående ansat dummer sig i ét land, så bliver han bare forflyttet til et nyt. Det er ligesom i Internationale Røde Kors og andre store humanitære organisationer, næsten umuligt at blive fyret hvis du først er kommet op på lederplan. Du skal virkelig jokke i spinaten såsom; At dukke op stangbarcardi og bønneskæv, til et møde på HQ, - for at blive vippet af pinden... Det er ikke mig, som opfinder disse historier, det er alm. kendt indenfor murene. FN's sidste [ kendte] forsøg på at skjule " de dårlige historier" er bare endnu et eksempel på et coverup, der er blevet besværliggjort af tidens moderne kommunikations midler. - Og et bevis på, at vi udefrakommende endnu ikke er færdige med at udnytte Congo og Afrika til egen vinding.

~0~

Kan kun anbefale; Tim Butcher: "Blood river" hvis man vil vide mere om DR Congo idag og lidt af landets blodige historie. Det er 'rejsebog'; en journalist, som prøver at gøre Stanley's rejse efter i 2004- Hvilket viser sig at være, næsten, en umulighed. Tim Butcher vil gerne fortælle alt det han ved om landet og han ved rigtigt meget og for at flette Congos historie ind i den dagbogsagtige fortælling, er der til tider og lidt for tit en sammen kædning ala; "Jeg stod på dækket og tænkte på verdens skiftende holdning til Congo"- hvorefter der kommer et længere præcist og historisk indsigtsfuldt afsnit om netop dette. Det virker lidt gymnasie rapport-agtigt, ikke rigtigt at kunne kæde det hele sammen til en homogen masse. Men han bider også over en stor del af kagen.... Så det er en bog man kun bliver klogere af, hvis man kan bære over med et par små journalistiske ufuldkommenheder!

En anden god bog om Congo: Barbara Kingsolver; "The Poisonwood Bible". Den er et skønlitterært lille mesterværk; Om en amerikansk missionærs kone og 4 opvakte døtre i 1959. Et eksplosivt tidpunkt i historien, lige før selvstændigheden i '60 og Patrice Lumumba's korte regeringsperiode og attentatet [Med CIA's hjælp] der slog ham ihjel. Med Lumumba's død brast Afrikas mørke hjerte og dermed også håbet om en demokratisk, fredelig fremtid.

- Skal nok afholde mig fra, at komme ind på alle de lignende kapitler i verdenhistorien, forsøgt omskrevet/kontrolleret af USA's udenlandske efterretnings monster; CIA; Med borgerkrige, regimers jerngreb, civiles død og landes totale ødelæggelse som følge deraf!