Kan ikke komme ind på Politikens webside og beslutter, at blæse en evt mening om verden omkring mig, en lang march idag....
Genser istedet den finsk/russisk dokumentar; "Melancholia" [2004] af den finske instruktør;Pirjo Honkasalo. Filmen er delt i "tre rum". Det første rum viser livet for drengene på "Kronstadt", Sct. Peterborgs militærakademi for forældreløse. Rum nr.2; Børn, syge og magtesløse voksne i det udbombede Groznyj i Tjetenien. Sidst rum, men ikke det mindste er rummet med de børn, som er blevet reddet fra ruinerne i den hærgede stendynge af en by; Groznyj. Hun er kvinden med den kærlige stemme; Hadizaht, som med sin mand og familie, drager ud, fra nabostaten Ingusjetien, og henter de fortabte små væsner, ind i en tryg, omsorgsfyldt, men hårdt liv som muslimske bønder/fåreavlere.
Fantastiske og uendelige er disse smukke billeder, langmodige og især tankevækkende. De enkelte menneskelige lysglimt imellem alt det grå er kvinderne; En tandløs, blind og kærlig Babushka og som sagt Hadizaht som er "Mor" for de forældreløse, af russiske soldater seksuelt skændede børn, som bl.a. har boet i papkasser på gaderne... Nok een af de smukkeste og grummeste dokumentarfilm jeg har set længe....
Det er een af den slags film, hvor jeg får lyst til at pakke en lastbil med; Tøj, legetøj, medicin, mad og andre fornødenheder for, at køre alt hvad remmer og tøj kan holde, hele vejen til Ingusjetien lige ned til Hadizaht's hus!
Måske var dét lige præcis hvad norske Åsne Seierstad gjorde? Det er ihvertfald selvsamme Hadizaht, som Seierstad kalder "Englen fra Groznyj" fra 2006. Så hun har nok set den prisbelønnede dokumentar, blevet rørt og set mulighederne for " Den gode historie" - Uanset hvad Seierstads agenda har været, er det fint at dén side af Ruslands lange krig i Tjetenien også ses og høres! Det eneste jeg håber i dén anledning er, at Frk. Seiersted har sendt, bare nogle af de mange penge, som hun har tjent på bogen, hen hvor de virkelig behøves, altså de egentlige "historiefortællere", til hendes bestsællert! - Ikke jeg har hørt eller set nogen steds, at hun har ymtet noget som helst om at donere penge væk.... Eller om hvor hun "mødte" Englen første gang - !
Men jeg kan kun gentage mig selv, Det er altid civilbefolkningen som lider..... Det børnene og dermed fremtiden, som er krigens blødende bundlinie.....
No comments:
Post a Comment