Kl er 6 mandag morgen; jeg har spenderet natten med det kedeligste, mest forudsigelige Oscarshow - ever!
Havde set frem til John Stewart som sprechtstallmeister ! Hans introtale var okay, som det jo forventes af ham: Politisk edgy og satirisk, men derfra var det så ned af bakke hele vejen. Med nemme,billige og ufarlige angreb mod både 'presenters' og modtagere. F.eks. har Diablo Cody åbenbart været eksotisk danser/Stripper, før hun iaften blev Oscarvindende forfatter.Og de jokes han lavede på den oplysning, var selvfølgelig under bæltestedet, men desværre ikke særligt morsomme.... Måske var det manglen på forfattere, som jo har strejket indtil for meget nyligt, som gjorde sig gældende?
Der var en flad og usmilende stemning all over, ingen så ud til at more sig, hverken dem der præsenterede priserne eller dem som modtog!
Dog med et par undtagelser;
Helen Mirren gav en mesterklasse på 2 min. i den perfekte diktion, indlevelse, frasering og aflevering af punchline, da hun præsenterede en Oscar til Bedste mandlige hovedrolle som gik til Daniel Day-Lewis - "There will be Blood"... Stort!
Den franske skuespillerinde;Marion Cotillard gav en sød, naturlig og overvældet tale da hun vandt Bedste Kvindlige hovedrolle for "La vie en rose" - Javier Bardem -"No Country for old men" var en af de få vindere, som var virkeligt begejstret og holdt den bedste halvdel af talen på sit modersmål; spansk.
I det hele taget var det kun europæere som vandt i skuespils-kategorierne- og dét overraskede mig !
Det slog mig, at de gange hvor det var flere personer som vandt: Ventede mændene ikke på partneren, men tonsede ned og op af div trappetrin for, at komme først frem til mållinien - Jeg er nok gammeldags, når jeg bemærker, at det ikke så særligt 'pænt' ud, når kvinderne kom gispende bagefter, naturligt handicappet af lange kjoler...
Men da Coen Bros. vandt tre gange, for manus m/ et forlæg, instruktør og bedste Film -(Og ja, jeg synes også, at den er forrygende!) daskede de med vanlig kejtethed og mærkværdighed, som kan misforstås for arrogance, hen over scenen og ymtede et kort; "Thank-you!"
Især den tredie gang, var jeg i tvivl om de overhovedet orkede?
Det slog mig, at de gange hvor det var flere personer som vandt: Ventede mændene ikke på partneren, men tonsede ned og op af div trappetrin for, at komme først frem til mållinien - Jeg er nok gammeldags, når jeg bemærker, at det ikke så særligt 'pænt' ud, når kvinderne kom gispende bagefter, naturligt handicappet af lange kjoler...
I Tv2 Lorry studiet, var der et rend af mennesker, som skulle peppe reklamepauserne op - Bl. mange andre; en kvindelig filmanmelder, som havde det lidt svært med udtalen på de engelske titler og navne- Fik ikke hendes navn, da der kun var meget lidt navneskiltning. Det lykkedes heller ikke, at få een hel sætning uden slåfejl i info teksterne.
Hvorfor Tv2 ikke havde satset mere på f.eks Paprika Steen, som helt tydeligt var nærmest autistisk velorienteret om Oscar shows gennem 80 år og som også kan være rigtig skarp og meget morsom i replikken, det forstår jeg ikke, når hun nu var der.
Dette var engang årets allerstørste 'Shimmer and Shine' show, med store rober og funklende smykker, Men de fleste kjoler var triste og sorte eller kedelige og røde. Der var meget få smykker, ingen vulgære overpyntede Zsa Zsa Gabor/Elizabeth Taylor stylet starletter med lånte diamanter og ingen skandaler. Alt og alle er under den strammeste selvkontrol. Da det "Naturlige look" er in i år, formåede John Travolta, at bære mere make-up og Botox end konen - Og en heldig amerikaner, som havde vundet billet til showet, var til galla i et festligt outfit af en grå og hvidstribet polo, jeans og et par gamle Addidas (Ikke vintage, bare gamle) Læs mere om det røde tæppe's Hot's and Not's: her -Og med fotos her
Det virkede altsammen som, at ingen rigtigt gider længere! Så hvad skal vi med alle de 47 kameravinkler forfra og bagfra, hvor vi kan komme så tæt på, at mystikken og overraskelsen bliver væk. Så det bliver præcis så ligegyldigt, som det jo er i virkeligheden.
Altså lige undtagen for alle dem som tjener boxen på vores drømme om det uopnåelige og alle dem som håber, at de kan komme i nærheden af det.
PS: Her er oversigten på alle dem som vandt og her er en rosende anmeldelse af det samme show, som jeg så..(???) Her er lidt mere info fra Dagbladet Politiken - Og sidst, men ikke mindst; Her er det så i levende billeder.....
Links sidst opdateret kl 14:45
No comments:
Post a Comment