Postbudet har lige været her - med et brev fra Posten - Jubii, tror at min skjorte [Se indlæg d.11 feb.] endelig er ankommet til Postbutikken... !!!
I ved; de små Bazar-agtige shops, som PostDanmark har smækket op i krydsfinér ved div supermarkeder. Er I slet ikke glade ? Det giver da sådan en hyggelig og landlig stemning midt i storbyen !
Købmanden har dog ikke har tænkt sig, at ansætte mere personale, bare på grund af en bette ekstra service funktion. Hylde-opfylderen, bager-ekspedienten eller kassedamen ka' da lige smide et par giroblanketter og en pakke over disken, det er vel ikke rocket science? -
At det stakkels menneske så ikke aner hvad det går ud på, og ofte aldrig før, har set så meget som et frimærke! -Det tager butikchefen ikke så tungt.
- Og det må man gi' ham, de er alle nogle yndige, meget unge Babes, med absolut fejlfri makeup, i store mængder, som med et charmerende tanketomt blik og slo'mo' bevægelser hænger ud bag disken - ikke lissom de "gamle" proffer på posthuset, længere nede af gaden. (Jeps, vi har et stort "rigtigt" posthus 300 m. derfra!)
Så jeg kan altså godt forstå, at Post Danmark bliver så kede af det, at de af bitter nød må sætte alle priserne på service & gebyrer op.
Tror I måske, at det er gratis ?
- At skulle lede efter alle de forsvundne pakker ? Eller sende pakker tilbage til afsenderen, bare fordi, at man ikke liiige får anmeldelsen ud i tide og så den uendelige strøm af klager, indtelefoneret af ufølsomme, uforstående og utaknemmelige kunder. (Hvis de så enda ku' ha' tjent lidt håndører på frimærkerne!)
Nej, vel?
I sku' istedet hellere være lidt fremsynede og samarbejdende!! Giv ungerne et "Børnenes posthus" - så de er inde i kampen, når de senere ska' søge et fritids job som flaskedreng m/k....!
Selv skal jeg altså nu ned og prøve lykkehjulet = Hente en pakke. -Skjorten kostede oprindeligt 600,- dkr. (inkl.forsendelse) - Men Post Danmark har jo gjort sig den store ulejlighed, at tage imod den ved en flyver og derefter meget venligt sendt mig besked om, at jeg nu kan enten ringe eller gå på nettet, for at få oplyst om hvor jeg kan afhente min pakke. Det synes de selv, at de skal ha' 317,-kr for ! Peanuts!!!! For sådan en pragtfuld service! - Men hey;
"Ask not what your postalservice can do for you, but what you can do for them! "- right?
No comments:
Post a Comment