February 11, 2008

Wanted this for a very looooong time; Tragically Hip and very Cool!!

Ville gerne have skrevet et langt, klogt og meget velartikuleret klageskrift over danske skuespillere vs f.eks de svenske... Kom igår aftes, lidt hovedkuls ind i "Höök", men forskellen på dén serie og så "Rejseholdet" "som vi jo er glade for" er jo slående... Den svenske serie var vidunderligt fotograferet og billederne af den stille provins'  vinterdesperation blev her ikke bare brugt som fyld-billeder, men som en aktør i historien - okay, selve plottet er så måske ikke det bedste, men det var som sagt en nydelse bare at se den næsten dokumentariske filmform og så skuespillernes timing. Man tror på karaktererne, hvilket jo ikke kan siges om f.eks "Rejseholdet"s ditto. Men de danske's diktion, frasering og timing. Eller rettere; mangel på samme, er åbenbart hvad de lærer på landets teaterskoler, for deres gestik og replik-arbejde er alle sammen, næsten helt ens.... Alle vores kære Tordenskjolds soldater - Man bliver jo helt rørstrømsk, når man ser dem igen på skærmen/lærredet- vi er jo næsten i familie efterhånden, jeg ser dem ihvertfald lige så ofte som min egen! - Hvor får de andre nordiske lande, deres åbenbart uudtømmelige, lager af gode birolleindehavere? For både nordmænd/svenskere/finnere er alle suveræne! 
(Har desværre ikke set så mange Islandske/Færøske/Grønlandske film)... 


Altimens vi her i DK er så fandens selvtilstrækkelige og måske en anelse nedladne overfor netop vores broderfolks evner.... Uha, vi har jo både de internationalt anerkendte Dogmefilm + et par Oscars på hylderne i "Store Nordiske", som det jo nu må hedde, efter at "Zentropa" i torsdags  solgte 50%  af firmaet til "Nordisk Film"
(Hvilke 50% ? De blev jo solgt for 1½ års tid siden til medarbejderne/branchefolk???)
- Men det gør altså ikke de danske skuespillere mere "troværdige", på trods af de mange gode historier. 

Nå, så kom det meste ud alligevel, troede måske at det var nok, at have udbredt mig hos min allergo'este naboer, imens jeg spiste af deres vidunderlige lagkage. Men jeg ku' ik' dy mig.....!

  - Ville egentligt bare have blæret mig med min nye skjorte; købt på nettet for små 80,- US$ + shipping (50,- US$) nu hvor US$ er så lav... Øj, dén har jeg ønsket mig i laaaaaaang tid. Tør ikke kaste mig ud i, at købe Cowboystøvler, men de er ret okay, hvis man er til den slags.  -Ninon har en skjorte der er mindst ligeså cool, hendes er bare med forskellig farvet broderi... Håber denondelyneme, at min kommer til at klæ mig, bare halvt så godt, som Havfruen's klæ'er hende...!!!
[ Se forts. d.27. feb.]

1 comment:

Anonymous said...

You wish!!! der er ikkk nogen vej uden om. min skjorte er den flotteste og den klaer' mig... too bad at jeg ikk lige ka finde ud af hvornaar faen man ka vimse rundt og flashe den, havde man nu boet i Texas, eller her i Mexico, se saa havde det jo vaeret en hel anden historie... men selvom Kbh er saa ih og saa med paa beatet, har trendsaettere endnu ikk fattet at cowboy hatte og ditto stoevler er yt, men at de broderede skjorter er alt for cool til kbh!!!
Saa er der nok nogen der vil sige at det kan man da vaere ligeglad og ta den paa alligevel... jeps, men det er lidt det samme som at fuld krigsmaling og balkjole paa for at gaa ned og handle ind til ungernes madpakke i Netto... jeg gor ikk det!!!