Livet i slowmotion

Det er morgen, jeg fylder sukkeret på kaffen, istedet for i den tomme sukkerskål, for så at brænde tungen på den skoldhede drik. Da jeg skal stige på bussen, bliver jeg nærmest kørt ned af en bølge af cyklister som med dræbende blikke, ikke har tid til at vente til, jeg får krydset cykelstien. Min mentale sigtbarhed er ringe og  bilernes gule lygter kan ikke afklare min omtågede tilstand. Den eneste rene tanke, som jeg er istand til at iværksætte;"Det går for langsomt" 

Tiden dikterer Fart. 

Har I bemærket hvor hurtigt mennesker under 25 taler?  Er det fordi, man skal nå at aflevere sit budskab inden man bliver afbrudt ?

Alt skal helst være sket/gjort/følt igår; Hvis hurtigt er godt, så må dobbelt så hurtigt være ja, dobbelt så godt, men kan sjælen følge med ?

Her er det at 'Langsommeligheds Guruen' ; Carl Honoré kommer ind i billedet  - For som han siger; At når selv den øjeblikkelige belønning -'Instant gratification' tager for lang tid, så er den gal! - Og lige pludselig kan min bror og andre med ham, som altid har hørt bebrejdelsen i;"Nu er han jo ikke den hurtigste knallert på havnen" tage det helt roligt, som de nu plejer - For de har det åbenbart med som vuggegave, dét som vi andre lynkinesere, skal læse os til i "In the praise of  Slow" For ikke helt af brænde ud og af - alt for kvikt!

-  Prøv at hør' hva' manden har at sige, hvis du har tid ! Det har været "life changing" for mange!

     

[Hans bøger kan også købes på dansk hos Saxo]